Jeg er træt af mit gebis

Følelsen og årsagen

En protese (gebis) har selvsagt mange gode egenskaber, men vi møder også patienter, der med tiden oplever gener af forskellig art.

Oplever du at den ikke sidder så godt fast?
Det kan være enormt generende, hvis man hele tiden frygter at tænderne falder ud. Vi hører ofte fra patienter, at deres livskvalitet daler, fordi de bekymrer sig om deres tænder. Måske har du opgivet at spise et æble eller måske giver det dig sved på panden, når du ser at dagens menu er en bøf, som du allerede på forhånd ved, at du har svært ved at tygge. Måske holder du dig altid for munden, når du griner eller oplever at dine tænder begrænser dig på anden vis. En løsning for dig kunne være at få en fastsiddende protese, som betyder at protesen fastmonteres via tryklåse og dermed stabiliserer den protesen, og du får livsglæden tilbage.

Oplever du at den trykker eller ikke længere er så pæn?
Din protese kan i mange tilfælde repareres og friskes op, men det afhænger naturligvis af mange faktorer. Er der noget, der generer dig ved den, så kontakt din tandlæge, så I sammen kan vurdere mulighederne.

×
Find klinik Book tid Ny patient Find tandlæge Menu