Paradentose (parodontitis)

40 procent af Danmarks voksne befolkning – svarende til over 2,3 millioner mennesker – lider af paradentose, men kun omkring 14 procent er i behandling. Det viser et studie fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Vi har derfor at gøre med en sygdom, som rammer rigtig mange danskere, og som kan have stor påvirkning på kroppens øvrige helbred. Parodontitis – bedre kendt under navnet paradentose – er en betændelsestilstand/tandsygdom, der er opstået i tændernes støttevæv, hvilket resulterer i, at kæbeknoglen nedbrydes og tænderne dermed kan løsne sig.

Hvordan opstår parodontitis (de løse tænders sygdom)

Parodontitis opstår, hvis dit tandkød i en længere periode har været betændt uden at blive behandlet. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre og kommer typisk til udtryk ved blødning under tandbørstning. Hvis dit tandkød er sundt, sidder det helt stramt om tanden og er lyserødt og lidt ujævn i overfladen. Det bløder ikke, når du børster tænder eller renser tænderne med tandtråd og/eller mellemrumsbørster.

Rigtig mange mennesker vil få parodontitis, også selvom man har meget rene tænder. Immunforsvaret overreagerer på bakterier.

Man kan ikke gøre noget ved immunforsvaret, men man kan gøre noget ved bakterierne.

Da parodontitis rammer så stor en del af den danske befolkning, bliver vi også hele tiden mere oplyste om sygdommen. Vi er bl.a. blevet bekendt med sammenhængen mellem parodontitis og andre sygdomme som f.eks. diabetes. Parodontitis kan nemlig forværre en lang række sygdomme, og omvendt kan en række sygdomme forværre parodontitis. Stress, kost og gener kan få selv en lille mængde plak til at udvikle sig til parodontitis. 

Ved tandkødsbetændelse kan tandkødet være hævet, rødt og ømt (mange oplever ikke gener). Når der er tale om tandkødsbetændelse, har selve knoglen og fibrene omkring tanden ikke taget skade, så tandkødet kan typisk godt blive sundt igen. Tandkødsbetændelse opstår, hvis bakterierne får lov til at sidde på tænderne. Oplever du tandkødsbetændelse, er vores bedste råd, at du sætter grundigt ind med en god mundhygiejne og/eller kontakter din tandlæge for en tandrensning, så vil betændelsestilstanden forsvinde i løbet af ganske kort tid.

Tandkødsbetændelse, der ikke behandles i tide kan udvikle sig til parodontitis, som findes i flere stadier. Derfor er det vigtigt at gribe tidligt ind ved at være omhyggelig med at fjerne tandsten og bakterier i tandkødslommen. Dette kan almindelig tandbørstning ikke klare, hvorfor regelmæssig tandrensning anbefales. Fjernes bakterier i lommerne ikke, giver det anledning til, at de spreder sig til de dybereliggende væv omkring tandroden, hvilket bevirker, at kæbeknoglen langsomt nedbrydes. Det fæste, som tanden har mistet, pga. betændelse  gendannes ikke. 

Hvad kan man gøre ved parodontitis?

For at undgå tandkødsbetændelse skal tænderne ganske enkelt holdes rene. Det vil sige, at tænderne skal børstes morgen og aften med en almindelig tandbørste eller med en elektrisk tandbørste.

Er du i tvivl om du har den rigtige børsteteknik og om din tandbørste passer til dine tænder, så spørg endelig din tandplejer eller tandlæge, næste gang du er på klinikken. Herudover anbefaler vi, at du dagligt bruger tandtråd og/eller mellemrumsbørster, da det ikke er alle bakterier, du kan fange med tandbørsten. Udover din egen indsats for en god mundhygiejne, så skal tandkødslommerne dybde jævnligt undersøges hos tandlægen, og der skal tages røntgenbilleder. Røntgenbillederne kan vise, hvor fremskreden sygdommen er.  

Lider du af parodontitis, er det vigtigste du selv kan gøre:

  • Stoppe med at ryge. Rygere har større risiko for at udvikle paradentose i forhold til ikke-rygere. Det første røgen kommer i kontakt med er mundhulen. Mange rygere er bekymret for misfarvningerne, som cigaretterne forårsager, men fra et tandlægefagligt synspunkt er det langt fra det største problem ved rygning. Er du ramt af paradentose og fortsætter du dine rygevaner, så forværres sygdommen væsentligt og knogletab og mistede tænder kan blive en realitet.
  • Vær opmærksom på god mundhygiejne. Tag en god snak med din tandlæge eller tandplejer omkring valget af tandbørste, der passer til netop dine tænder og tandkød. Få en grundig vejledning i, hvordan du børster dine tænder rigtigt og få vejledning til valget af tandtråd eller mellemrumsbørster.


Hør Dorte Cederbek fortælle om behandling af parodontitis

Parodontitis kan behandles

I filmen fortæller tandlæge Dorte Cederbek om parodontitis og hvordan det kan behandles. Hun fortæller bl.a:

“Når man bliver ramt af parodontitis, kan symptomerne være, at man får blødende tandkød, dårlig ånde eller, at det gør ondt, når man børster tænder. Det er også muligt at man ikke har symptomer med alligevel har parodontitis. Når man opdager, at man har parodontitis, er det vigtigt at få hjælp. Og her kommer man ind i et helt fastlagt forløb for at sikre, at man kan blive velbehandlet”

Nu har jeg sunde parodontitis-tænder

“Min paradentose blussede op for omkring tre-fire år siden, og jeg opdagede det først for alvor, da jeg pludselig tabte en tand. Jeg har aldrig før haft huller i mine tænder, og jeg drikker hverken sodavand eller spiser slik. Så det kom som et kæmpe chok for mig. Jeg blev virkelig ked af det, og i lang tid var jeg psykisk nede i et stort hul. Jeg blev instrueret grundigt i, hvordan jeg kunne forbedre min tandhygiejne, og det vendte skuden fuldstændig. F.eks. anskaffede jeg mig en rigtig god elektrisk tandbørste, som har hjulpet på at reducere blødningerne fra mit tandkød. Samtidig har jeg fået en operation på fortænderne, da de var ved at blive for løse. På den måde blev det hele bedre, og både mine følelser og tårer fik frit løb, da min tandlæge kunne fortælle mig, at der nu var helt styr på behandlingen. Det lykkedes at bevare mine fortænder, og nu har jeg sunde parodontitis-tænder”.

Tuyen,
Patient hos ORIS Tandlægerne


Et parodontitis forløb kort fortalt

1. Screening og måling af tandkødslommer
En tandplejer eller tandlæge starter altid med at foretage en screening, hvor tandkødslommerne bliver målt. På fagsprog kaldes de pocher og er de spalter, der er mellem tænderne og tandkødet. I disse lommer kan der let samles bakterier, og sker det, vil der med stor sandsynlighed udvikles tandkødsbetændelse. 

2. Adfærdsændring og udvidede rensninger
Målet er nu at komme fri fra infektionerne, og det kræver en indsats fra både patient og behandler. Det første step er at skabe en adfærdsforandring i forhold til rygning, mundhygiejne og lignende. Rygning og parodontitis er nemlig et særdeles dårligt makkerpar, hvis du ønsker at bevare tænderne. Rygning øger risikoen for udvikling af parodontitis med 85 %, så uden rygestop kan det være svært at opnå sundhed.

Ved meget dybe lommer kan det blive nødvendigt, at fjerne nogle tænder eller rodbehandle andre inden parodontitisbehandlingen påbegyndes.

En vellykket parodontitisbehandling kræver, at du som patient passer godt på tænderne og følger behandlerens instruktioner. Hos ORIS Tandlægerne plejer vi at lave en mundtlig aftale med parodontitispatienterne: Vi sørger for hygiejnen under tandkødet, og du sørger for hygiejnen over tandkødet. Det vil sige, du sørger for at børste tænderne rigtigt, grundigt og ofte. Der er ingen af os, der har succes, hvis den anden ikke overholder aftalen.

I behandlingen vil du typisk også opleve at få farvet tænderne ind, således at tændernes bakteriebelægninger afsløres. Mange har den opfattelse, at de børster tænder grundigt, men faktisk er der rigtig mange, der har en forkert børsteteknik og dermed ikke får rengjort tænderne optimalt. Her kan en indfarvning medvirke til at synliggøre forbedringsområderne samt definere en plak- og blødningsprocent og foretage en måling af tandkødslommer. Dette danner udgangspunktet for den videre behandling. 

En behandling er en udvidet tandrensning med rensning og afglatning af tændernes rodoverflade (tandrodsrensninger) med henblik på fjernelse af plak og tandsten. 

Forløbet indbefatter flere kontroller med indfarvning og blødningstjek. Den initiale fase varer cirka tre måneder. 

Hvis det viser sig at tandkødslommerne er for dybe, er det ofte et tegn på pardodontitis. Jo dybere tandkødslommer, desto sværere grad af parodontitis. Så skal du have foretaget parodontitisbehandling hos tandplejeren eller tandlægen. 

Første mål er at få plakprocenten og blødningen under 20 % og herefter at komme så tæt på 10 %, som er nødvendig for en opheling af tandkødslommerne. Hvis der opnås en plak- og blødningsprocent tæt på 10 %  bør patienten være fri for sygdom. 

3. Parodontalkirurgi
Det kan blive nødvendigt at foretage parodontalkirurgi, hvis der ikke opnås heling af lommerne. 

Parodontalkirurgi bliver typisk udført efter patienten har gennemgået en hygiejnefase med udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, korrektion af mundhygiejnen, opfordring til rygestop og et eller flere kontrolbesøg. 

Ved parodontalkirurgi får vi mulighed at rense roden i de områder, der ellers ikke er mulige at komme til grundet tand og tandkød. Samtidig foretager vi en tilretning af tandkødet, så det bliver nemmere for dig at holde det rent efterfølgende. Formålet med operationen er grundlæggende at sikre længere levetid for tanden. Det foregår under lokalbedøvelse, og er helt skånsomt og smertefrit. Inden selve parodontitisbehandlingen påbegyndes, laves behandlingsplan og prisoverslag. 

4. Vedligeholdelse
Du vil efter en vellykket parodontaloperation have kontrol hos tandplejeren hver tredje måned. Målet er at holde blødning og plakprocenten nede på 10 %. Hvis alt ser sundt ud, kan intervallet mellem kontrolbesøgene forlænges. 

Har du mistanke om parodontitis eller lider du af tandkødsbetændelse, så book en tid hos din tandlæge allerede nu. 

Paradentose

Kontaktformular vedr. paradentose

Udfyld formularen, hvis du ønsker at høre mere om behandling af paradentose.


Mundhulebakterier kan rejse rundt i hele kroppen

I det danske sundhedssystem er tænderne adskilt fra resten af kroppen, men intet kunne være mere forkert, mener danske Wenche Borgnakke, der er seniorforsker ved University of Michigan. En række studier fastslår nemlig, at sygdom i munden og sygdom i kroppen gensidigt kan påvirke hinanden.


Parodontitis kan forværre diabetes – og omvendt

Man længe har været bekendt med, at mennesker med diabetes, særligt ukontrolleret diabetes, har mere tandkødsbetændelse og hyppigere tendens til at udvikle parodontitis end folk uden diabetes. Det var først i slutningen af 1990’erne, der kom forskning, der underbygger effekten også i den modsatte retning, nemlig at tandkødsbetændelse leder til forhøjet sukkerniveau i blodet


Hvad betyder mine symptomer

Hvis du oplever symptomer, som ikke drejer sig om parodontitis, har vi udvalgt noget af det, vi ofte hører fra vores patienter. For hvert symptom kan du finde en mulig forklaring og en vejledning til hvordan du skal forholde dig – gå til symptomer

×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu