Parodontitis opstår, hvis dit tandkød i en længere periode har været betændt uden at blive behandlet. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre og kommer typisk til udtryk ved blødning under tandbørstning. Hvis dit tandkød er sundt, sidder det helt stramt om tanden og er lyserødt og lidt ujævn i overfladen. Det bløder ikke, når du børster tænder eller renser tænderne med tandtråd og/eller mellemrumsbørster.

Rigtig mange mennesker vil få parodontitis, også selvom man har meget rene tænder. Immunforsvaret overreagerer på bakterier.

Man kan ikke gøre noget ved immunforsvaret, men man kan gøre noget ved bakterierne.

Da parodontitis rammer så stor en del af den danske befolkning, bliver vi også hele tiden mere oplyste om sygdommen. Vi er bl.a. blevet bekendt med sammenhængen mellem parodontitis og andre sygdomme som f.eks. diabetes. Parodontitis kan nemlig forværre en lang række sygdomme, og omvendt kan en række sygdomme forværre parodontitis. Stress, kost og gener kan få selv en lille mængde plak til at udvikle sig til parodontitis. 

For at undgå tandkødsbetændelse skal tænderne ganske enkelt holdes rene. Det vil sige, at tænderne skal børstes morgen og aften med en almindelig tandbørste eller med en elektrisk tandbørste.

Er du i tvivl om du har den rigtige børsteteknik og om din tandbørste passer til dine tænder, så spørg endelig din tandplejer eller tandlæge, næste gang du er på klinikken. Herudover anbefaler vi, at du dagligt bruger tandtråd eller mellemrumsbørster, da det ikke er alle bakterier, du kan fange med tandbørsten. Udover din egen indsats for en god mundhygiejne, så skal tandkødslommerne dybde jævnligt undersøges hos tandlægen, og der skal tages røntgenbilleder. Røntgenbillederne kan vise, hvor fremskreden sygdommen er.  

Lider du af parodontitis, er det vigtigste du selv kan gøre:

• Stoppe med at ryge. Rygere har større risiko for at udvikle paradentose i forhold til ikke-rygere. Det første røgen kommer i kontakt med er mundhulen. Mange rygere er bekymret for misfarvningerne, som cigaretterne forårsager, men fra et tandlægefagligt synspunkt er det langt fra det største problem ved rygning. Er du ramt af paradentose og fortsætter du dine rygevaner, så forværres sygdommen væsentligt og knogletab og mistede tænder kan blive en realitet.
• Vær opmærksom på god mundhygiejne. Tag en god snak med din tandlæge eller tandplejer omkring valget af tandbørste, der passer til netop dine tænder og tandkød. Få en grundig vejledning i, hvordan du børster dine tænder rigtigt og få vejledning til valget af tandtråd eller mellemrumsbørster.

1. Screening og måling af tandkødslommer
En tandplejer eller tandlæge starter altid med at foretage en screening, hvor tandkødslommerne bliver målt. På fagsprog kaldes de pocher og er de spalter, der er mellem tænderne og tandkødet. I disse lommer kan der let samles bakterier, og sker det, vil der med stor sandsynlighed udvikles tandkødsbetændelse. 

2. Adfærdsændring og udvidede rensninger
Målet er nu at komme fri fra infektionerne, og det kræver en indsats fra både patient og behandler. Det første step er at skabe en adfærdsforandring i forhold til rygning, mundhygiejne og lignende. Rygning og parodontitis er nemlig et særdeles dårligt makkerpar, hvis du ønsker at bevare tænderne. Rygning øger risikoen for udvikling af parodontitis med 85 %, så uden rygestop kan det være svært at opnå sundhed.

Ved meget dybe lommer kan det blive nødvendigt, at fjerne nogle tænder eller rodbehandle andre inden parodontitisbehandlingen påbegyndes.

En vellykket parodontitisbehandling kræver, at du som patient passer godt på tænderne og følger behandlerens instruktioner. Hos ORIS Tandlægerne plejer vi at lave en mundtlig aftale med parodontitispatienterne: Vi sørger for hygiejnen under tandkødet, og du sørger for hygiejnen over tandkødet. Det vil sige, du sørger for at børste tænderne rigtigt, grundigt og ofte. Der er ingen af os, der har succes, hvis den anden ikke overholder aftalen.

I behandlingen vil du typisk også opleve at få farvet tænderne ind, således at tændernes bakteriebelægninger afsløres. Mange har den opfattelse, at de børster tænder grundigt, men faktisk er der rigtig mange, der har en forkert børsteteknik og dermed ikke får rengjort tænderne optimalt. Her kan en indfarvning medvirke til at synliggøre forbedringsområderne samt definere en plak- og blødningsprocent og foretage en måling af tandkødslommer. Dette danner udgangspunktet for den videre behandling. 

En behandling er en udvidet tandrensning med rensning og afglatning af tændernes rodoverflade (tandrodsrensninger) med henblik på fjernelse af plak og tandsten. 

Forløbet indbefatter flere kontroller med indfarvning og blødningstjek. Den initiale fase varer cirka 3 måneder. 

Hvis det viser sig at tandkødslommerne er for dybe, er det ofte et tegn på pardodontitis. jo dybere tandkødslommer, desto sværere grad af parodontitis. Så skal du have foretaget parodontitisbehandling hos tandplejeren eller tandlægen. 

Første mål er at få plakprocenten og blødningen under 20 % og herefter at komme så tæt på 10 %, som er nødvendig for en opheling af tandkødslommerne. Hvis der opnås en plak- og blødningsprocent tæt på 10 %  bør patienten være fri for sygdom. 

3. Parodontalkirurgi
Det kan blive nødvendigt at foretage parodontalkirurgi, hvis der ikke opnås heling af lommerne. 

Parodontalkirurgi bliver typisk udført efter patienten har gennemgået en hygiejnefase med udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, korrektion af mundhygiejnen, opfordring til rygestop og et eller flere kontrolbesøg. 

Ved parodontalkirurgi får vi mulighed at rense roden i de områder, der ellers ikke er mulige at komme til grundet tand og tandkød. Samtidig foretager vi en tilretning af tandkødet, så det bliver nemmere for dig at holde det rent efterfølgende. Formålet med operationen er grundlæggende at sikre længere levetid for tanden. Det foregår under lokalbedøvelse, og er helt skånsomt og smertefrit. Inden selve parodontitisbehandlingen påbegyndes, laves behandlingsplan og prisoverslag. 

4. Vedligeholdelse
Du vil efter en vellykket parodontaloperation have kontrol hos tandplejeren hver 3. måned. Målet er at holde blødning og plakprocenten nede på 10 %. Hvis alt ser sundt ud, kan intervallet mellem kontrolbesøgene forlænges.