Parodontitis

40 procent af Danmarks voksne befolkning – svarende til over 2,3 millioner mennesker – lider af paradentose, men kun omkring 14 procent er i behandling. Det viser et studie fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Vi har derfor at gøre med en sygdom, som rammer rigtig mange danskere, og som kan have stor påvirkning på kroppens øvrige helbred.

Parodontitis – bedre kendt under navnet paradentose – er en betændelsestilstand/tandsygdom, der er opstået i tændernes støttevæv, hvilket resulterer i, at kæbeknoglen nedbrydes og tænderne dermed kan løsne sig.

Hvordan opstår parodontitis / paradentose?

Paradentose opstår, hvis dit tandkød i en længere periode har været betændt uden at blive behandlet. Tandkødsbetændelse kan opstå i alle aldre og kommer typisk til udtryk ved blødning under tandbørstning. Hvis dit tandkød er sundt, vil det komme til udtryk ved, at det sidder helt stramt om tanden, er lyserødt og lidt ujævn i overfladen og så bløder det ikke, når du børster tænder eller renser tænderne med tandtråd, mellemrumsbørster osv.

Rigtig mange mennesker vil få parodontitis, også selvom man har de reneste tænder. Immunforsvaret overreagerer på bakterier. Man kan ikke gøre noget ved immunforsvaret, men man kan gøre noget ved bakterierne.

Da parodontitis rammer så stor en del af den danske befolkning, bliver vi også hele tiden mere oplyste om sygdommen. Vi er bl.a. blevet bekendt med sammenhængen mellem parodontitis og andre sygdomme som f.eks. diabetes. Parodontitis kan nemlig forværre en lang række sygdomme, og omvendt kan en række sygdomme forværre parodontitisen. Stress, kost og gener kan få selv en lille mængde plak til at udvikle sig til parodontitis. 

Hvad kan man gøre ved parodontitis?

For at undgå tandkødsbetændelse skal tænderne ganske enkelt holdes rene. Det vil sige, at tænderne skal børstes morgen og aften med en almindelig tandbørste eller med en elektrisk tandbørste. Er du i tvivl om du har den rigtige børsteteknik og om din tandbørste passer til dine tænder, så spørg endelig din tandplejer eller tandlæge, næste gang du er på klinikken. Herudover anbefaler vi, at du dagligt bruger tandtråd eller mellemrumsbørster, da det ikke er alle bakterier, du kan fange med tandbørsten. Udover din egen indsats for en god mundhygiejne, så skal tænderne og tandkødet jævnligt undersøges hos tandlægen, så der blive gjort hovedrent engang imellem i form af en tandrensning typisk foretaget af tandplejeren.

Hvis skaden er sket, og tandkødsbetændelsen har fundet sted (som den gør ved rigtig mange mennesker), så vil tandkødet være hævet, rødt og ømt. Når der er tale om tandkødsbetændelse, har selve knoglen og fibrene omkring tanden ikke taget skade, så tandkødet kan typisk godt blive sundt igen. Tandkødsbetændelse opstår, hvis bakterierne får lov til at sidde på tænderne. Oplever du tandkødsbetændelse, er vores bedste råd, at du sætter grundigt ind med en god mundhygiejne og/eller kontakter din tandlæge for en tandrensning, så vil betændelsestilstanden forsvinde i løbet af ganske kort tid.

Tandkødsbetændelse, der ikke behandles i tide kan udvikle sig til parodontitis, som findes i flere stadier. Derfor er det vigtigt at gribe tidligt ind ved at være omhyggelig med at fjerne tandsten og bakterier i tandkødslommen og afglatte rodoverfladen. Dette kan almindelig tandbørstning ikke klare, hvorfor regelmæssig tandrensning anbefales. Fjernes bakterier i tandkødsranden ikke, giver det anledning til, at de spreder sig til de dybereliggende væv i tandkødet og ved tandroden, hvilket bevirker, at kæbeknoglen langsomt nedbrydes. Det fæste, som kæbeknoglen sikrer vores tænder, kan ikke gendannes, hvis det først er mistet, og derfor er det vigtigt at behandle paradentose i så tidligt et stadie som muligt.

Paradentose kaldes på tandlægesprog også paradontose eller parodontitis og er en sygdom, som også går under betegnelsen ”de løse tænders sygdom”.

Et parodontitis forløb kort fortalt

  1. Screening og måling af tandkødslommer

    Er der mistanke om parodontitis vil en tandplejer eller tandlæge starte med at foretage en screening, hvor tandkødslommerne bliver målt. På fagsprog kaldes de pocher og er de mellemrum, der dannes mellem tænderne og tandkødet. I disse lommer kan der let samles bakterier, og sker det, vil der med stor sandsynlighed udvikles tandkødsbetændelse. 

    Hvis det viser sig at tandkødslommerne er for dybe, er det ofte et tegn på pardodontitis. jo dybere tandkødslommer, desto sværere grad af parodontose. Alt afhængig af, hvilket stadie, du befinder dig i, vil du starte i et forløb hos din tandplejer. 

  2. Adfærdsændring og udvidede rensninger

    Målet er nu at komme fri fra infektionerne, og det kræver en indsats fra både patient og behandler. Det første step er at skabe en adfærdsforandring i forhold til rygning, mundhygiejne og lignende. Rygning og paradentose er nemlig et særdeles dårligt makkerpar, hvis du ønsker at bevare tænderne. Rygning øger risikoen for udvikling af parodontitis med 85 %, så uden rygestop kan det være svært at opnå sundhed.

    En vellykket parodontitisbehandling kræver, at du som patient passer godt på tænderne og følger behandlerens instruktioner. Hos ORIS Tandlægerne plejer vi at lave en mundtlig aftale med paradentosepatienterne: Vi sørger for hygiejnen under tandkødet, og du sørger for hygiejnen over tandkødet. Det vil sige, du sørger for at børste tænderne rigtigt, grundigt og ofte. Der er ingen af os, der har succes, hvis den anden ikke overholder aftalen.

    I behandlingen vil du typisk også opleve at få farvet tænderne ind, således at tændernes bakteriebelægninger afsløres. Mange har den opfattelse, at de børster tænder grundigt, men faktisk er der rigtig mange, der har en forkert børsteteknik og dermed ikke får rengjort tænderne optimalt. Her kan en indfarvning medvirke til at synliggøre forbedringsområderne samt definere en plak- og blødningsprocent, som danner udgangspunktet for den videre behandling. 

    Behandlingen planlægges ud fra en vurdering af blandt andet tandkødslommernes dybde, der indikerer hvor meget kæbeknoglen er nedbrudt. Som regel består en behandling af en udvidet tandrensning med rensning og afglatning af tændernes rodoverflade (tandrodsrensninger)

    Første mål er at få plakprocenten under 20 % og herefter at komme så tæt på 10 %, som er nødvendig for en opheling af tandkødslommerne. Hvis der opnås en plakprocent tæt på 10 %  defineres du som værende fri for sygdom. 

  3. Parodontalkirurgi

    Lykkedes det ikke at få plakprocenten ned og er der fortsat dybe tandkødslommer, vil det betegnes som stadie 3 + 4. Og her vil tandlægen ofte tage røntgenbilleder og lave nye målinger af tandkødslommerne, som danner baggrund for den videre behandling. Her kan det være nødvendigt at fjerne eller rodbehandle tænder. Der laves en yderlig behandlingsplan og prisoverslag, og her er en parodontoseoperation nødvendig (også kaldet parodontalkirurgi)  

    Parodontalkirurgi bliver typisk udført efter patienten har gennemgået en hygiejnefase med udvidet tandrensning, tandrodsrensninger, korrektion af mundhygiejnen, opfordring til rygestop og et eller flere kontrolbesøg. 

    Ved parodontalkirurgi får vi mulighed at rense roden i de områder, der ellers ikke er mulige at komme til grundet tand og tandkød. Samtidig foretager vi en tilretning af tandkødet, så det bliver nemmere for dig at holde det rent efterfølgende. Formålet med operationen er grundlæggende at sikre længere levetid for tanden. Det foregår under lokalbedøvelse, og helt skånsomt og smertefrit. Under operationen foldes tandkødet til side, således en grundig rengøring af tandens rod er muligt og samtidig vurderes knogleniveauet omkring tanden. 

  4. Vedligeholdelse

    Du vil efter en vellykket parodontaloperation have kontrol hos tandplejeren hver 3. måned. Målet er at holde blødning og plakprocenten nede på 10 %. Hvis alt ser sundt ud, kan intervallet mellem kontrolbesøgene forlænges. 

Symptomer

Paradentose giver sjældent synlige symptomer, og derfor kan den udvikle sig til at være yderst fremskreden, før man selv bliver opmærksom på, at der er noget galt. Det er derfor vigtigt at besøge din tandlæge regelmæssigt, da røntgenbilleder og en tandundersøgelse kan afsløre forstadier til sygdommen. Hermed er det muligt at stoppe udviklingen og bevare kæbeknoglen.

Paradentose

Hvad kan du selv gøre

Lider du af paradentose, er det vigtigste du selv kan gøre:

  • Stoppe med at ryge. Rygere har større risiko for at udvikle paradentose i forhold til ikke-rygere. Det første røgen kommer i kontakt med er mundhulen. Mange rygere er bekymret for misfarvningerne, som cigaretterne forsager, men fra et tandlægefagligt synspunkt er det langt fra det største problem ved rygning. Er du ramt af paradentose og fortsætter du dine rygevaner, så forværres sygdommen væsentligt og knogletab og mistede tænder kan blive en realitet.
  • Vær opmærksom på god mundhygiejne. Tag en god snak med din tandlæge eller tandplejer omkring valget af tandbørste, der passer til netop dine tænder og tandkød. Få en grundig vejledning i, hvordan du børster dine tænder rigtigt og få vejledning til valget af tandtråd eller mellemrumsbørster.

Har du mistanke om paradentose eller lider du af tandkødsbetændelse, så book en tid hos din tandlæge allerede nu. 

×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu