Партнерские ссылки:
Latest News
{"effect":"slide-v","fontstyle":"normal","autoplay":"true","timer":"5000"}

LEDIGE STILLINGER

Behandling af persondata ved rekruttering til ORIS Tandlægerne

Kære ansøger,

Du kan nedenfor læse om, hvordan vi behandler persondata om dig i forbindelse med den rekrutteringsproces, vi har igangsat på klinikken eller hovedkontoret.

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos ORIS Tandlægerne a/s

Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Det gør, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger her:
ORIS Tandlægerne a/s
Skærringvej 88
8520 Lystrup
CVR nr. 38325051

I forbindelse med rekrutteringsprocessen behandler vi almindelige personoplysninger om dig, men det kan også ske, at vi behandler særlige personoplysninger. Nedenfor kan du læse mere om, hvilke oplysninger vi behandler om dig, når du søger en stilling hos os.

Når vi modtager din ansøgning

I forbindelse med rekrutteringen er det de personoplysninger, som fremgår af din ansøgning, CV og andre medsendte dokumenter, der bliver registreret hos os.

Det vil typisk være følgende oplysninger: Navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mailadresse, uddannelse(r), karrierehistorik, anbefalinger/referencer.

Vi vurderer ansøgningen

Din ansøgning og dine kvalifikationer vurderes specifikt i forhold til den opslåede stilling. Når vi har læst ansøgningerne, udvælger vi kandidater til ansættelsessamtale(r). De kandidater, som ikke er blevet indkaldt til samtale, får besked om dette pr. e-mail.

Når du er blevet udvalgt til ansættelsessamtale

I forbindelse med ansættelsessamtalerne modtager vi yderligere oplysninger om dig, som vi noterer til brug for det videre rekrutteringsforløb.

Opbevaring og sletning

Hvis du får afslag, sletter vi de oplysninger, vi har registreret om dig inden for 6 måneder.

Hvis du bliver ansat, gemmer vi de oplysninger, som har været en del af rekrutteringsprocessen, i din personalemappe.

Dine rettigheder

Efter lovgivningen i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du en række rettigheder.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på datatilsynet.dk

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. 

 

×
Find tandlæge
Menu