Yoga som middel til
bedre trivsel

En af de ting, der er generel for hele branchen er at både arbejdsstillingerne generelt og de gentagene fastlåste arbejdsstillinger kan give både smerter og skader i bevægeapperatet.

Tandlægebladet har skrevet det meget præcist:
“Smerter og skader i bevægeapparatet er i dag den hyppigste årsag til, at tandlæger må forlade jobbet i utide”.

Det bedste for vores medarbejdere
Vi ønsker at gøre vores yderste for at sikre både fysisk og mental sundhed blandt vores medarbejdere. Og derfor arbejder vi, på klinikken i Kolding, målrettet på at skabe de bedst mulige rammer.

Vi har indrettet os på bedste ergonomiske vis i indretningen af behandlerrum, og alle må vælge deres egen stol ud fra egne specifikke behov.

Vi har ligeledes haft besøg af ergonomiske konsulenter af flere omgange, til at fortæller, hvordan vi skal sidde, stå osv.

Yoga som nyt tiltag
Som noget nyt har vi forsøgt at gribe forebyggelse af arbejdsskader og stress lidt anderledes an – i første omgang med yoga.

Yoga er kendetegnet ved at det:

  • både styrker og strækker kroppen, så den bliver stærkere og mere bevægelig/fleksibel,
  • og så kan den samtidig afhjælpe spændte muskler, spændingshovedpine og reducere stress.

Yoga kan på denne måde være med til at sikre endnu bedre trivsel på klinikken – og en hverdag hvor alle bevarer deres sunde krop og sjæl.

Første yoga workshop
Første yoga workshop blev afholdt i april måned (2022), hvor vi havde et fantastisk arrangement. Og det er fra dette arrangement, billederne her på siden er fra.

Yogaprogrammer
Derudover er der lavet 3 små yoga programmer – to til hjemmebrug og et man kan lave på klinikken i en pause eller ved afbud.

Målsætning
Målet er ganske enkelt at skabe en endnu bedre fysisk og mental trivsel på klinikken. Og sikre at medarbejderne kan være fit uden gener i bevægeapparatet mange år frem. Så vi på den måde kan gøre vores til at alle trives bedst muligt på klinikken.

Øvelserne
Øvelserne – som både er styrke og udstrækning – er særligt målrettet:

  • Nakke
  • Skuldre
  • Arme
  • Hænder og fingre
  • Ryg/lænd
  • Hofterne (udstrækning af hoftebøjerne og hofteåbnere)
  • Brystkassen
×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu