• Tandlæge, ph.d. i oral mikrobiologi
• EFP certificeret specialist i parodontologi
• Foredragsholder – nationalt og internationalt
”Rigtig mange danskere får desværre ikke gjort tilstrækkeligt ved sygdommen. Faktisk kan man ved et mindre kirurgisk indgreb komme betændelsestilstanden til livs. Det kræver dog, at sygdommen opdages tidligt i forløbet, og at man foretager markante adfærdsændringer primært i form af forbedret tandbørstning og -rensning, samt at eventuel rygning stoppes,” fortæller Mette Rylev og uddyber: ”Det allerførste, man skal være opmærksom på i forhold til at spotte en begyndende og mild grad af parodontitis, er blødning fra tandkødet ved tandbørstning. Det er i langt de fleste tilfælde tegn på tandkødsbetændelse, men det kan også være første varsel om sygdommen parodontitis”.
Tandlægen eller tandplejeren kan hjælpe med at undersøge tilstanden. Hvis der er tegn på parodontitis, er der en række tiltag, der kan være med til at bremse udviklingen:
Omhyggelige kontroller af mundhygiejnen, grundig vejledning ved hjælp af indfarvning af belægningerne på tænderne og øget fokus på renholdelse samt tandrodsrensninger. I nogle tilfælde ved fremskreden parodontitis kan det blive nødvendigt at foretage parodontalkirurgi ved enkelte tænder.
Her opereres det dårlige væv væk, således at det igen bliver muligt at rense roden grundigt. Samtidig foretages en tilretning af tandkødet, så det bliver nemmere for patienten at holde det rent efterfølgende. Formålet med operationen er grundlæggende at sikre længere levetid for tanden. Det foregår under lokalbedøvelse. Efter behandlingerne skal regelmæssige kontroller ved tandplejeren overholdes for at sikre, at sygdommen ikke kommer igen.
Da sygdommen rammer så stor en del af den danske befolkning, bliver vi også hele tiden mere oplyste om sygdommen. Foruden løse tænder, tandtab og nedsat tyggefunktion viser forskning, at parodontitis kan medføre forværring af andre betændelsestilstande i kroppen. ”Hvis sygdommen ikke bliver behandlet rettidigt eller lades ubehandlet, kan betændelsestilstanden og de bakterier, som sidder på tænderne og i vævene omkring tænderne, bidrage til patienternes sygdomme andre steder i kroppen. Der er f.eks. veldokumenterede sammenhænge mellem blandt andet parodontitis og diabetes og hjertekarsygdom”, siger Mette Rylev og uddyber: “Det allervigtigste er derfor at forebygge, at sygdommen opstår. Da det er bakterier på tænderne, som er årsag til sygdommen, sker forebyggelsen ved daglig renholdelse af tænderne”.
Det stærkeste videnskabelige grundlag for en forbindelse mellem mundens sundhed og kroppens generelle sundhed er ifølge Wenche Borgnakke i diabetes, men der er også stigende evidens for, at bakterierne i de dybe tandkødslommer har indflydelse på andre sygdomme.
I det danske sundhedssystem er tænderne adskilt fra resten af kroppen, men intet kunne være mere forkert, mener danske Wenche Borgnakke, der er seniorforsker ved University of Michigan. En række studier fastslår nemlig, at sygdom i munden og sygdom i kroppen gensidigt kan påvirke hinanden.
Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.