Huller i tænderne –
en af de mest almindelige sygdomme

Du kender sikkert følelsen af stolthed, når tandlægen siger ”0 huller”

Fra barnsben er vi nemlig vokset op med et stort fokus på at undgå huller i tænderne, og det fylder stadig meget hos voksne, når de besøger tandlægen. På tandlægesprog kaldes huller i tænderne for caries.
Huller i tænderne kan forekomme hos både børn og voksne, dog er det mest almindeligt hos børn, da emaljen på mælketænder er tyndere end på de blivende tænder.

Vi ved, at sund og varieret kost og god mundhygiejne giver mindre caries. Hos de unge er det særligt energidrikke og usund kost, der er nogle af synderne til huller i tænderne

Tænderne kan påvirkes af kroppens sundhed

I de seneste år har en lang række undersøgelser vist, at infektioner i munden kan have indflydelse på infektioner andre steder i kroppen og omvendt. Det betyder også, at tandsundheden kan blive påvirket, hvis kroppen er stresset. Langvarig stress påvirker immunforsvaret, så du bliver mere modtagelig overfor infektioner og har sværere ved at bekæmpe dem, der er.

En livsomvæltende begivenhed som eksempelvis skilsmisse kan foruden stresspåvirkning af kroppen også medføre ændrede vaner i forhold til kost og livsstil, hvilket ofte kan ses på tænderne. 

Vi ser også, at personer, der lider af mundtørhed, har større risiko for huller i tænderne, og at flere slags medicin har bivirkning i form af mundtørhed. De mest hyppige er blodtrykssænkende medicin, astmamedicin og medicin, der bruges mod psykiske lidelser.

Huller i tænderne forebygges bedst ved at opretholde en god mundhygiejne. Det vil sige daglig tandbørstning og brug af tandtråd og/eller mellemrumsbørster. Opstår der alligevel et hul i en tand, så vil tandlægen være nødt til at bore og fjerne det syge tandvæv og lave en fyldning (som nogen også kalder plomber). Når tandlægen eller tandplejeren nævner vigtigheden i at bruge tandtråd eller mellemrumsbørster, så skyldes det, at en tand har 5 flader, og oftest er det kun tre af fladerne, der kan rammes af tandbørsten. Derfor kræver det andre metoder til de sidste to flader

Hvad æster
tænderne?

Ved en pH-værdi på 4 og derunder begynder tændernes emalje at tage skade af syreindholdet. Vand er neutralt med en pH-værdi på 7, og Cola har det højeste syreindhold og dermed den laveste pH-værdi på 2,4.

Kilde: Tandlægeforeningen

Syreskader på tænderne

Syreskader på tænderne kaldes også erosioner, og det er en tilstand, hvor tænderne mister mineraler og bliver slidt, fordi de ofte udsættes for noget syreholdigt. Til forskel fra huller i tænderne, hvor tænderne mister mineraler på grund af syre fra bakterierne, skyldes syreskader primært syre fra kosten eller maven.

I munden er spyttet medvirkende til at opretholde en neutral pH-værdi. Hver gang du indtager syreholdige føde- og drikkevarer, falder pH-værdien, og det tager mindst en time, før spyttet i munden har neutraliseret syren. Når der indtages energidrikke og syreholdigt mad jævnligt i løbet af hele dagen, har munden ingen hvilepauser, og spyttet har ikke en chance for at rense og neutralisere mundens pH-værdi.

Holdes pH-værdien lavt over en længere periode, kan syren gøre varig skade på emaljen. Når emaljen først er væk, kan den ikke gendannes, og tændernes udseende og funktion kan kun genskabes ved mere omfattende behandlinger, f.eks. større fyldninger og kroner.

Syreskader er desværre ret almindeligt i Danmark. Ifølge Tandlægeforeningen lider hver 7. voksne dansker af syreskader i moderat til alvorlig grad, og det forventes at være et stigende problem. Blandt andet grundet de seneste års markante stigning i forbruget af energidrikke.

Fra sølv til plast

Før i tiden fyldte man huller i tænderne med sølvamalgam, men sidenhen har videnskaben og teknologien gjort, at man nu laver fyldninger i et meget stærkt og holdbart plastmateriale, som desuden også er en kosmetisk pænere løsning. Sølvamalgam er en blanding af forskellige metaller, hvor kviksølv er et af dem. Og af hensyn til miljøet må det i dag kun anvendes i få tilfælde. Har du gamle sølvfyldninger i tænderne, foreligger der ingen undersøgelser, der med sikkerhed konkluderer, at det er sundhedsfarligt. 

Der kan dog være andre årsager til, at tandlægen anbefaler at få skiftet sølvfyldningerne til plast, da materialet amalgam udvider sig og ændrer sig i takt med skiftende temperaturer i mundhulen. Dermed opstår der træthed i tandens emalje, hvilket betyder, at der er større risiko for, at tanden knækker. Hvis dine sølvfyldninger begynder at få kantdefekter, knækker eller lignende, så anbefales det generelt at skifte dem. Har du sølvfyldninger, der fungerer fint, så kan du blot lade dem være.


Elektrisk tandbørste eller almindelig tandbørste?

Når man skal vælge tandbørste, er det vigtigste, at man vælger en tandbørste, der er forholdsvis blød, og som har mange tætstillede børstehår. Hvis tandbørsten er for hård, kan det både skade tandkødet og give tænderne slibeskader. Men bør man vælge en elektrisk tandbørste eller en almindelig tandbørste?


Læs hele magasinet “Tandsundhed”

Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.


×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu