Elektrisk tandbørste
eller almindelig tandbørste?

Hvad er vigtigt i valget af tandbørste?

Når man skal vælge tandbørste, er det vigtigste, at man vælger entandbørste, der er forholdsvis blød, og som har mange tætstillede børstehår. Hvis tandbørsten er for hård, kan det både skade tandkødet og give tænderne slibeskader.

Meget tyder på, at elektriske tandbørster reducerer plak og tandkødsbetændelse mere effektivt end almindelige tandbørster. Derfor anbefaler mange tandlæger og tandplejere også de elektriske tandbørster.

En elektrisk tandbørste har en række fordele

  • Tandbørstningen bliver mere ensformig og korrekt, da tandbørsten gør en stor del af arbejdet for dig.
  • Den børster automatisk med de korrekte roterende, vibrerende eller pulserende bevægelser
  • Den børster dybdegående
  • Den er god at bruge, hvis man har nedsat finmotorik
  • Den har oftere et mindre tandbørstehoved og er derfor lettere at få ind til de bagerste tænder i munden
  • Den kan indikere, hvis du børster for hårdt
  • Det anbefales at børste tænder i to minutter, og her kan timeren på eltandbørsten sikre, at du børster i tilstrækkelig tid og dermed får fjernet mest muligt plak.

For patienter med parodontitis eller huller i tænderne (caries), hvor der er aktiv sygdom i munden, og hvor mundhygiejnen er særligt afgørende for at stoppe udviklingen af sygdommen, kan reduktionen af plak være afgørende for det fremadrettede forløb.

Det samme gør sig gældende, hvis man har implantater og skal forhindre udviklingen af peri-implantitis, som er en plakassocieret 

sygdom i vævene omkring tandimplantatet, og som er karakteriseret ved tab af knoglevæv omkring implantatet. Den almindelige tandbørste er stadig en god løsning til tandbørstning, og mange tandlæger/ tandplejere anbefaler, at man har en almindelig tandbørste som supplement til sin elektriske tandbørste. Den er nem at have med på farten og er god at have ved hånden, hvis den elektriske tandbørste løber tør for strøm.

 Er du i tvivl om, hvorvidt du skal bruge almindelig tandbørste eller elektrisk tandbørste, så kan du altid få råd og vejledning af din tandlæge/ tandplejer.


Hvad er den rigtige børsteteknik?

Børstemetoden er vigtigere end valget af tandbørste. Ved både elektriske tandbørster og almindelige tandbørster er det vigtigt, at man arbejder sig struktureret frem i tandbørstningen og husker at en tand har fem flader. 


Læs hele magasinet “Tandsundhed”

Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.


×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu