Kædedannelsen i den danske dentalsektor har været
markant forsinket i forhold til andre liberale erhverv som
eksempelvis optikere, revisorer og advokater. Det samme
gælder, hvis vi sammenligner os med lande omkring os,
hvor kædedannelse i dentalsektoren har været i gang
gennem længere tid og derfor er mere fremskreden end i Danmark.

Den væsentligste årsag hertil er den særlige udformning
af i første omgang overenskomsten, og sidenhen særloven, med komplicerede krav til ejerstruktur hos tandlæger. Dette har også været en medvirkende årsag til, at der er bemærkelsesværdigt få udenlandske kæder, der har etableret sig i Danmark.

Efter en periode, hvor mange havde tolket overenskomsten som blokerende for kædedannelser, tog udviklingen for alvor fart omkring 2015/17.

Den nærmest eksplosive udvikling afstedkom en længere række spørgsmål til både konstruktionernes lovlighed, moms- og skatteforhold. Disse udsikkerheder gav en opbremsning i konsolideringen de efterfølgende år, og kæderne har hver især løst disse uklarheder på forskellige måder.

Hvor stor en del af dentalomsætningen ligger
i kæderne?
Omsætningen i den private del af den danske dentalomsætning udgør knap 8 mia., hvoraf kæderne repræsenterer næsten 30 % af denne omsætning. Vores prognose viser, at kæderne senest i 2030 tegner sig for 50 % af omsætningen. En kæde er her defineret som en sammenslutning af minimum 3 klinikker, der har fælles ejerskab (hvorfor frivillige kæder ikke indgår).