Vi ser fortsat et vindue for opkøb af klinikker – men kædernes fremtidige vækstmodel bliver fortrinsvis „nyetablering af klinikker“. Baseret på erfaringer fra andre brancher forventer vi, at der i en periode på nogle få år fortsat vil foregå opkøb af eksisterende klinikker og integration af mindre klinikker i kæder. Men efter en kort årrække vil kæderne forventeligt have et så robust fundament i form af kultur, brand og identitet, at det bliver mere kompliceret at integrere andre klinikker.