Hvordan forventer vi, at branchen udvikler sig frem mod 2030

I rapporten Dansk Tandsundhed 2030 dokumenterer vi en række faktorer, der vil betyde en markant strukturel forandring af den dentale branche frem mod 2030. I nedenstående tager vi ikke højde for politiske forhold som eksempelvis ændringer i tilskudsregler – men kigger på de markedsmæssige faktorer.

Efterspørgslen efter dentalydelser forventes at stige med 20 % til 9,4 mia. kr. i 2030

En befolkningstilvækst på 5,4 % vil øge antallet af patienter, der går til tandlæge, frem mod 2030. Grundet såvel bedre økonomi, højere uddannelsesniveau og ikke mindst et markant fald i antallet af tandløse forventes andelen af befolkningen, der årligt går til tandlæge, at stige fra 60 til 64 %.
Der bliver endvidere flere ældre og en højere gennemsnitsalder blandt patienterne, vil det medføre en øget efterspørgsel efter dyrere og mere komplicerede behandlinger, og forbruget pr. patient forventes at stige fra 2.850 kr. til 3.035 kr. pr. år.

Vi vil opleve øget mangel på behandlere
Med udgangspunkt i 2006 vil antallet af tandlæger falde med 25 % frem mod 2030 (der er dog ikke korrigeret for effekten af den seneste sundhedsreform). Antallet af tandplejere vil stige, men behovet vil stige endnu mere. Derudover vil vi opleve mangel på specialtandlæger til at varetage de mere komplekse behandlinger, som den store, ældre del af befolkningen efterspørger og har behov for. Samlet er der udsigt til en så markant behandlermangel, særligt uden for Aarhus og København, at det uundgåeligt vil få negativ indflydelse på tandsundheden.

Patienternes forskellighed får indflydelse på deres valg af kliniktype
Vi ser allerede i dag en stor spredning i patienternes prioritering af deres tandsundhed. Denne spredning vil – ligesom vi ser det i andre brancher –

være stigende og vil naturligt medføre forskellige forventninger til den klinik, patienten vælger. Patienterne vil således i højere grad enten vælge lav pris eller efterspørge faglig og bred kompetence.

Interessen blandt yngre tandlæger for at blive
klinikejer falder markant
I øjeblikket oplever vi, at interessen blandt yngre tandlæger for at blive klinikejer på den traditionelle vis falder markant. Vores vurdering er, at det skyldes en kombination af følgende forhold:

1. Over halvdelen af danske tandlægeklinikker kører med underskud, hvis klinikejerne skulle trække en løn til sig selv svarende til den, som de kan få som ansat tandlæge.
   
   
2. En stadig stigende belastning på det administrative og ledelsesmæssige område betyder lange, stressende dage med en stor mængde opgaver, som ikke befinder sig indenfor ens kompetence- eller interesseområde.
   
   
3. Mange klinikker er ikke up-to-date med udstyr – ligesom den teknologiske og digitale udvikling konstant accelererer, hvilket betyder markante investeringskrav for at have en klinik, der er opdateret til både personalets og patienternes krav.
   
   
4. Det bliver stadig vanskeligere at rekruttere medarbejdere til enkeltstående klinikker. Konsekvensen heraf er, at man kan kigge ind i en fremtid med store udfordringer forbundet med at kunne skabe en attraktiv arbejdsplads og tilbyde patienterne løsninger på det niveau, de kræver.