Ved eftersyn eller undersøgelser foretager tandlægen/tandplejeren en faglig vurdering af, om det er nødvendigt at tage røntgenbilleder for at kunne afgøre, om der er sygdom i tænder eller knogle.
Det kan også være med til at definere, om sygdom har udviklet sig, eller kontrollere, om en behandling er vellykket.
Der findes forskellige røntgenoptagelser, der har hver sit formål. Bitewings er de mest hyppige røntgenoptagelser på en tandlægeklinik, som tages i forbindelse med de regelmæssige eftersyn.
De tages i hver side af din mund og viser tændernes kroner og en del af den tandbærende knogle.
Ved større behandlingsbehov tages et såkaldt panoramarøntgen af tænder og kæbeled. De er især anvendt ved implantatbehandlinger, eller hvis en visdomstand skal opereres ud. Der findes også CBCT-scanning (Cone-Beam CT-scanning), som er en avanceret røntgenmetode, der viser røntgenbilleder af tænder, kæbe og kæbeled i 3D.
Stråling er ikke farligt i små mængder Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk bliver vi dagligt udsat for stråling fra omgivelserne. Fra jorden, luften vi indånder, maden vi spiser osv. Det kaldes naturlig baggrundsstråling. I et livsforløb er den yderligere strålingsdosis, man får fra røntgenbilleder ved tandlægen, meget lille. Fordelen ved at få stillet en korrekt diagnose og dermed få en rigtig behandling vil være større end risikoen ved røntgenbilledet. De mængder stråling, man får i forbindelse med røntgenbilleder, anses for så små, at der ikke kan registreres en skadelig effekt.
Strålingsdoserne er her angivet i mikrosievert (μSv), som er en ekstremt lille dosis. Man skal udsættes for stråledoser på omkring 1.000.000 μSv (1.000 millisivert), før det udgør en akut sundhedsrisiko.
Kilde: Lægehåndbogen på sundhed.dk
Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.