Ofte stillede spørgsmål

Hvad gør jeg ved en knækket tand?

Du starter med at kontakte tandlægen og få bestilt en tid. I mellemtiden kan du lægge lidt sukkerfrit tyggegummi ovenpå tanden, så du beskytter den mod følsomhed, og så den ikke irriterer tunge og kind.

Hvad gør jeg, hvis jeg har ondt omkring en visdomstand?

Vær ekstra grundig med tandbørstningen i området omkring tanden og brug evt. en solotandbørste. Gurgl munden 2 x dagligt med klorhexidin. Kontakt tandlægen hvis ømheden ikke aftager efter 4-5 dage.

Hvordan skifter jeg tandlæge til ORIS Tandlægerne?

I Danmark er der frit tandlægevalg, hvilket betyder at du selv vælger, hvor du ønsker at have tandlæge. Hvis du ønsker at skifte tandlæge til ORIS Tandlægerne Kolding, klarer vi arbejdet for dig. Du skal blot ringe til os på telefon 8118 8118, så finder vi sammen din første tid, og herfra klarer vi alt det praktiske i forhold til at få hentet din journal fra din tidligere tandlæge.

Jeg snorker. Hvad kan jeg gøre?

Det er helt almindeligt at snorke. Faktisk oplever cirka 40 % af alle mennesker mellem 40 og 70 år snorken. Det er ganske ufarligt, men det kan selvfølgelig være forstyrrende for partnere. Tandlægen kan lave en snorkeskinne, som er tilpasset dine tænder og mundhule, så du skal blot ringe og booke en tid til en forundersøgelse på klinikken.

Du kan læse mere om snorken i artiklen her

Er røntgen farligt?

Den mængde røntgen patienter udsættes for hos tandlægen er absolut ufarligt.

Kan jeg få regningen med hjem?

Sygesikringen har vedtaget, at patienten skal betale sin andel af regningen, så snart behandlingen er afsluttet. Vi vil derfor gerne, at du betaler regningen, inden du forlader klinikken. Ved større behandlingsforløb er der selvfølgelig mulighed for at aftale en afdragsordning med tandlægen, så regningen bides over i mindre stykker. Vi samarbejder med Denti, hvor du kan søge om finansiering til større behandlinger. Læs mere og se dine muligheder her: www.denti.dk

Hvordan kan jeg betale på klinikken?

Du kan betale med alle former for debet- og kreditkort samt MobilePay.

Kan jeg få tilskud fra både Sygeforsikringen Danmark og Dansk Tandforsikring?

Hvis du er medlem af både Sygeforsikring Danmark og Dansk Tandforsikring, kan du modtage tilskud fra begge forsikringer. Har du herudover tegnet en privat- eller erhvervstandforsikring, skal du selv sende regningen til dem. Vi hjælper selvfølgelig gerne med at sende din journal samt røntgenbilleder via vores system.

Læs mere om, hvilke tilskud du kan få til din regning i artiklen her

Laver I kosmetisk tandretning?

Ja, vi laver alle former for kosmetisk tandretning. Vi har en tandlæge og en tandplejer, som er eksperter på området. De laver både tandretning med usynlige skinner samt med fastsiddende bøjle (togskinner). Alle tandretninger kræver dog en forundersøgelse, hvor vi sikrer os, at dine tænder er klar til en tandretning. Du kan læse andre patienters oplevelser, se før/efter billeder og læse mere om forløbet her: https://oris.dk/smiledesign/

Hvilken tandpasta anbefaler I?

Vi anbefaler en tandpasta med fluor i. Det behøves ikke være en dyr tandpasta. Det vigtigste er, at tandpastaen indeholder 1450 ppm. Det tal finder du bag på pakken.

Og nu vi taler om fluor, så har forbud mod fluor fyldt meget i medierne, men det er vigtigt at understrege, at det fluor, som er i tandpasta hedder uorganisk fluor og findes i form af fluorid, der forebygger huller i tænderne ved at styrke tændernes emalje. Fluorid har ikke de samme uheldige egenskaber som fluor-stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Du kan derfor trygt bruge tandpasta med fluor.  

Hvad er jeres åbningstider?

Vores åbningstider er
mandag til torsdag: 7.00-18.00
fredag: 7.00-16.00

Telefonerne er åbne fra
mandag til torsdag: 7.00-17:15
fredag 7.00-15:30.

Hvad er jeres adresse?

Banegårdspladsen 9, 6000 Kolding

Er der parkeringsmulighed ved jeres klinik?

Ja, der er parkeringsmulighed i gården bag biblioteket. Der er ubegrænset parkering på vores p-pladser mærket med ORIS og resten af gården er gratis de første 3 timer. Husk at sætte p-skiven. Der er også p-plads ved banegården, men der må du kun holde i 15 min. Slotssøparkering ligger ca. 5 min fra klinikken, og her må du holde i 3 timer på de tre forreste rækker og hele døgnet på resten.

Jeg lider af tandlægeskræk – har I erfaring med det?

Vi har masser af erfaring med patienter med tandlægeskræk. Det vigtigste du kan gøre er at informere os om det, når du booker din tid. På den måde sikrer vi, at dine behandlere er ekstra opmærksomme på dig, når du kommer. Vores erfaring er, at vi i samarbejde med dig kan ændre små procedurer, som gør, at det bliver lettere og mere behageligt for dig at gå til tandlægen.

Når man lider af tandlægeskræk, kan man godt tænke, at man er den eneste i verden med den udfordring. Men tandlægeskræk er meget udbredt. Hele 40% af danskerne lider af en eller anden grad af tandlægeskræk, og for ca. 5% er det en decideret fobi ‒ odontofobi. Det er også en væsentlig årsag til, at mange mennesker udskyder tandlægebesøgene i årevis.

Læs mere om, hvordan du håndterer din tandlægeskræk i artiklen her

Kan jeg komme i narkose?

Ja. Hos ORIS Tandlægerne Kolding har vi et samarbejde med en speciallæge i anæstesi, en såkaldt ’narkoselæge.’ Det giver os mulighed for at behandle patienter i fuld narkose, hvis der skulle være behov. Behovet kommer som regel af meget stor tandlægeangst kombineret med stort behandlingsbehov og er kun relevant, hvis andre behandlingsmuligheder er afprøvet uden succes. Det skyldes, at narkosebehandling er forbundet med flere omkostninger og risici for patienten end konventionel tandbehandling.

Hvis du har interesse i narkose, så opfordrer vi dig til at tage en snak med din tandlæge omkring dine muligheder.

Læs mere om tandbehandling i fuld narkose her

Kontakt

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9
6000 Kolding

+45 81 18 81 18
kolding@oris.dk

Henvisning til røntgen

Åbningstider
Mandag: 8.00-18.00
Tirsdag: 7.00-18.00
Onsdag: 8.00-17.00
Torsdag: 7.00-18.00
Fredag: 7.00-15.00

Telefontid:
Mandag- torsdag: 7.00-17.00
Fredag: 7.00-14.00
×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu