Man skulle tro, at Kristina Schou Madsen ikke var bange for noget. Men det er hun. Hun har nemlig tandlægeskræk ligesom rigtig mange andre danskere. Kristina har altid udskudt tandlægetiderne. Tanken om, at nogen skulle rode i hendes mund, gjorde hende utryg.

”Jeg kan sagtens løbe 250 km i ørkenen, men jeg kan ikke tage mig sammen til at komme til tandlæge. Faktisk vil jeg hellere løbe 250 km i ørkenen end til tandlægen” siger Kristina med et smil.

Kristinas angst for tandlægebesøgene bunder i, at hun som barn gik meget til børnetandplejen, hvor hun ofte oplevede nedladende kommentarer fra tandlægen om at huske at børste tænder. Selvom hun var flittig med tandbørsten, så var hun bare uheldig med sine tænder.

I dag har Kristina fundet en tandlæge, der kan holde hendes tandlægeskræk på afstand, og det har givet hende en enorm ro.

”Da jeg første gang skulle ned til min nye tandlæge, var jeg stresset og ukoncentreret, og jeg kunne ikke finde ud af hvorfor. Indtil det gik op for mig, at det var fordi jeg skulle til tandlæge. Mit pulsur fortalte mig også, at min puls var høj i timerne op til tandlægebesøget. Men jeg blev mødt af en tandlæge, der mødte mig med stor forståelse og i øjenhøjde. Hun snakker med mig menneske til menneske og ikke som en autoritær person med løftede pegefingre. Jeg fik musik i ørerne, så jeg ikke lyttede til instrumenterne, og jeg fandt en ro i at få tandlægebesøget overstået. Jeg havde forventet, at jeg havde rigtig mange huller, da det var længe siden sidste tandlægebesøg, og jeg havde nok fået bygget frygten op i mit hoved, for det viste sig, at det slet ikke stod så slemt til” lyder det fra Kristina.

Fra halvmaraton til 230 km i Amazonas ørken

Kristinas viljestyrke har aldrig fejlet noget, når det kommer til ekstremløb. Det hele startede med et halvmaraton i 2008, hvor hun blev lokket med. Da hun ramte målstregen, stod hun med følelsen af, at det havde været så ufatteligt hårdt, at hun lovede sig selv aldrig at gøre det igen. Alligevel havde det sat gang i nogle følelser hos hende, for hun blev provokeret og skuffet over sig selv i forhold til, at det havde været så hårdt. Så hun meldte sig til et maraton, og derfra blev løb en fast del af hverdagen.

De første to år holdt hun ikke af at løbe, men pludselig glædede hun sig til at komme ud at træne, og så blev eventyreren i hende vækket. I 2013 flyttede Kristina til Nepal, hvor hun fik mulighed for at gennemføre verdens største maraton og blev nummer 2. Herfra løb hun flere bjergløb, og i 2016 forvildede hun sig ud i et selvforsynende etapeløb på 230 km i Amazonas ørken. 

Hun vandt med 2,5 time ned til favoritten, og derefter opsagde hun sit job som efterskolelærer og fandt ud af, at hun ville leve af løb.

Mit bedste råd til dig med tandlægeskræk

Det kan være svært at komme af med sin tandlægeskræk. Et sted at starte er at gøre op med sig selv, hvad angsten egentlig indbefatter. Er det lydene, er det frygten for regningen, er det frygten for de nedladende bemærkninger eller er det noget fjerde? Kristina er ikke i tvivl om, hvad hendes bedste råd til andre med tandlægeskræk er:

“Det gælder om at komme ud over hurdlen og få bestilt en tid. Og så handler det om at være åben overfor tandlægepersonalet, så de er bekendt med og opmærksomme på din situation. Sammen kan I få en god dialog om, hvad frygten bunder i, og så tandlægebesøgene foregår i dit tempo. Det er OK at have problemer med at gå til tandlægen. Man er ikke alene”.

For Kristina er det vigtigste i valget af tandlæge, at det er et fagligt dygtigt personale, og at der er tillid og tryghed ved behandleren. Kompetencer og tryghed er vigtigere end den billigste pris.