• Uddannet tandlæge og ph.d. i København
• Seniorforsker ved University of Michigan
• Forsket i sammenhænge mellem mundhulesygdomme og resten af kroppen i snart 25 år
Tandkødsbetændelse er betegnelsen, der dækker over infektion i tandkødet omkring tænderne. Det kan være tegn på parodontitis, hvor både det bløde (tandkødet) og hårde (kæbeknoglen) væv omkring tanden nedbrydes, hvilket over tid kan føre til tab af tænderne.
Mennesker med diabetes, både type 1 og 2, har som følge heraf et svækket immunsystem, hvor det er sværere at modstå infektioner. Seniorforsker ved University of Michigan, Wenche Borgnakke, fortæller, at man længe har været bekendt med, at mennesker med diabetes, særligt ukontrolleret diabetes, har mere tandkødsbetændelse og hyppigere tendens til at udvikle parodontitis end folk uden diabetes. Det skyldes en for høj koncentration af blodsukker, som påvirker cellerne i kroppen, bl.a. tandkødet og knoglerne rundt om tænderne.
Derfor er tandkødets modstandsdygtighed og evne til at hele nedsat hos folk med diabetes, specielt ukontrolleret diabetes. Hvis du har diabetes, har parodontitis ofte et hurtigere og mere alvorligt forløb og er vanskeligere at behandle.
Det var først i slutningen af 1990’erne, der kom forskning, der underbygger effekten også i den modsatte retning, nemlig at tandkødsbetændelse leder til forhøjet sukkerniveau i blodet. Dette i forsøget på at komme af med infektionen. I 2012 deltog Wenche Borgnakke i en ekspertgruppe, hvor de undersøgte, om parodontitis har tilsvarende indflydelse på diabetes og blodsukkerkontrollen. Resultatet var klart: Parodontitis øger blodsukkerniveauet hos mennesker både med og uden diabetes.
I studiet fra 2012 fandt ekspertgruppen ud af, at sammenlignet med mennesker med sundt tandkød, så havde dem med parodontitis:
Ekspertgruppen fandt ud af, at bakterierne i de dybe tandkødslommer hos parodontitispatienter kommer med blodbanerne rundt i forbindelse med ganske almindelige aktiviteter som f.eks. tandbørstning eller når man tygger sin mad.
”Når bakterierne fra parodontitis kommer med rundt i kroppen, sker en reaktion fra kroppens immunforsvar, som begynder at producere stærke molekyler, der har en skadelig effekt på kroppen, f.eks. i form af et forhøjet blodsukkerniveau” lyder det fra Wenche Borgnakke.
Hvis der er for meget sukker i blodet, så bliver blodet tykkere, og derfor er det sværere at komme ind i de snævre blodkar, som blandt andet er i øjnene og nyrerne. Derfor kan diabetes netop føre til følgesygdomme som bl.a. problemer med nyrer og øjne.
Studier har vist, at grundige tandkødsbehandlinger og rensninger kan være medvirkende til at stabilisere blodsukkerniveauet. Opfordringen fra Wenche Borgnakke lyder derfor:
Har du diabetes, er det særligt vigtigt, at du holder tandkødet sundt, da det bidrager til at kontrollere sygdommen.
Kilde: diabetesforeningen.dk
Det stærkeste videnskabelige grundlag for en forbindelse mellem mundens sundhed og kroppens generelle sundhed er ifølge Wenche Borgnakke i diabetes, men der er også stigende evidens for, at bakterierne i de dybe tandkødslommer har indflydelse på andre sygdomme.
I det danske sundhedssystem er tænderne adskilt fra resten af kroppen, men intet kunne være mere forkert, mener danske Wenche Borgnakke, der er seniorforsker ved University of Michigan. En række studier fastslår nemlig, at sygdom i munden og sygdom i kroppen gensidigt kan påvirke hinanden.
Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.