Bideskinner

Vågner du ofte op med hovedpine? Oplever du spændinger og ømhed i din kæbemuskulatur? Eller klager din partner over, at du skærer tænder i søvne? Så vil du måske have glæde af en bideskinne. Hos ORIS Tandlægerne har vi stor erfaring med fremstilling af bideskinner, og vi hjælper dig gerne med at afgøre, hvorvidt dette er behandlingen for dig.

Hvad er en bideskinne?

En bideskinne er en individuelt fremstillet hård eller blød skinne, som har til formål at aflaste kæbeled og muskler og derved mindske tandslid og tandpres. Vi vil oftest anbefale at du sover med skinnen, da det oftest er om natten du ubevidst skærer tænder og overbelaster dine muskler og kæbeled.

Tegn på at du har behov for en bideskinne

De fleste skærer udelukkende tænder, når de sover, og derfor kan der gå lang tid, før man bliver opmærksom på problemet. Vågner du op med hovedpine, nakkespændinger, ømhed i kæbemuskulaturen eller med følelsen af at være u-udhvilet, bør du dog straks kontakte tandlægen for en faglig vurdering af situationen. Bideskinner er beskyttende, hvis du skærer tænder, men er også gavnlige, hvis du har problemer med tyggefunktionen eller har manglende stabilitet i dit sammenbid.

En skinne fremstillet efter dine mål

Vurderer vi, at du vil have gavn af en bideskinne, tager vi aftryk til en skinne, der er fremstillet individuelt til dine tænder og tandstilling. Skinnen fremstilles på et laboratorium, og allerede ugen efter er den klar til dig. Vi instruerer dig selvfølgelig i, hvordan du skal bruge skinnen, men har du efterfølgende spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Bestil tid til fremstilling af bideskinne i dag

Oplever du nogle af ovennævnte symptomer, anbefaler vi, at du kontakter din ORIS tandlæge. Tænderskæren kan være utrolig skadeligt, idet det slider unødigt på tænderne og belaster dine muskler og led uhensigtsmæssig. Også her er forebyggelse vigtigt. Lidelsen er heldigvis ikke uhelbredelig, og med en bideskinne kan du opleve forbedringer i tilstanden allerede efter få uger.
Kontakt
ORIS Tandlægerne Torvet
Torvegade 5C
8450 Hammel

+45 8696 1501
hammel@oris.dk
Åbningstider
Mandag, torsdag: 8.30-17.00
Tirsdag, onsdag: 8.00-17.00
Fredag: 8.30-15.30

Telefontid i klinikkens åbningstid
Find vej
×
Find tandlæge
Menu