Nattens skjulte sygdom: Mange lider af søvnapnø uden at vide det

Vi ved, at søvnapnø øger risikoen for andre alvorlige sygdomme, og desværre opdager mange først deres søvnapnø, når de kigger en anden sygdom i øjnene. Og det er for sent.

Det mener Rune Frandsen, der er overlæge på søvnmedicinsk afdeling på Rigshospitalet/ Glostrup Hospital, samt formand for Dansk Selskab for Søvnmedicin.

”Efter min mening, bør man undersøge alle hjertekarpatienter samt patienter indlagt med blodprop i hjernen. Herudover bør svært overvægtige også undersøges for søvnapnø.”

Søvnapnø er bragende underdiagnosticeret
I dag er søvnapnøudredning ikke en standardprocedure i forhold til patienter med hjertekarlidelser trods en videnskabelig dokumenteret sammenhæng med søvnapnø. Men på Glostrup og Herlev hospital har en bevilling fra regionen gjort det muligt rutinemæssigt at udrede patienter, der indlægges med blodprop i hjernen. Det har vist sig, at cirka 60% af de indlagte lider af behandlingskrævende søvnapnø, og mange af dem var ikke bekendt med deres sygdom.

Søvnapnø er ofte kendetegnet ved høj snorken og træthed i dagtimerne. Lider man af søvnapnø, er der tale om et kollaps i de øvre luftveje bag tungen. Derfor vil der komme mindre luft igennem, og man får ophold i vejrtrækningen under søvnen. Iltmætningen i blodet kan falde helt ned til 70-80 %, før man “kommer til overfladen” og igen trækker vejret.

”Det er ekstremt skadeligt for kroppen at mangle så meget ilt. Under de lave iltmætningsforhold vil kroppen kompensere ved at sende blodet rundt i kroppen, og det vil føre til puls- og blodtryks-stigning. Apnøerne har således indflydelse på hjerterytmen, der kommer til at svinge meget med de mange ophold i vejrtrækningen og den lave iltmætning i løbet af natten. Det slider på hjertet.” fortæller Rune Frandsen. Mange danskere ved ikke, at de lider af søvnapnø. ”Faktisk burde der være 10 gange flere i behandling i Danmark, end der er lige nu,” oplyser Rune Frandsen.

Bør du blive undersøgt for søvnapnø?
Napper du tit en eftermiddagslur? Er du overvægtig? Sover du dårligt? Har du diabetes? Eller nævner din partner ofte din høje snorken og vejrtrækningspauser? Så kan det være en god idé at lade dig undersøge for søvnapnø. 

”Hvis man herudover har hjerteflagren eller har været ramt af en blodprop i hjernen, så mener jeg bestemt, at man bør undersøges for søvnapnø,” fastslår Rune Frandsen.

Ophold i vejrtrækningen er alvorligt. Men faktisk har selv de sundeste mennesker vejrtrækningspauser. Det sker nemlig for os alle, når vi eksempelvis drømmer. Da bliver vores vejrtrækning uregelmæssig, fordi der sker noget spændende. Raske mennesker har op til fem ophold i timen, mens folk med søvnapnø har mere end fem, og kan have op mod 100 i timen.

Positionsbestemt søvnapnø
Oplever du, at din partner i løbet af natten ofte beder dig vende dig om på siden, så kan det være, du lider af positionsbestemt søvnapnø. Det betyder, at du kun har søvnapnø, når du ligger på ryggen. Og lider du af det, findes der en simpel løsning:

”Patienter med positionsbestemt søvnapnø får ganske enkelt en bold klipset på ryggen. På den måde vender de sig naturligt om på siden, fordi den er ubehagelig at ligge på, forklarer Rune Frandsen med et smil.

Anatomi, alder og overvægt

Der kan være mange årsager til, at man lider af søvnapnø. De tre væsentligste faktorer er anatomi, alder og overvægt. Er man fra naturens side født med en stor tunge, lille hage eller kort hals, vil det kunne gøre luftgennemstrømningen i svælget dårligere og dermed øge risikoen for søvnapnø. ”Jo ældre vi bliver, desto slappere bliver vores bindevæv, og det gør sig også gældende i vores hals og svælg. Derfor er der større risiko for søvnapnø, desto ældre vi bliver. Det er derfor, den 80-årige dame på blot 40 kg også lider af søvnapnø,” forklarer Rune Frandsen. Ifølge sundhed.dk er over halvdelen af den voksne befolkning overvægtig. En forekomst der er steget markant inden for de seneste årtier og aldrig har været højere end nu. Denne faktor øger ligeledes risikoen for søvnapnø.

”Fedt sætter sig overalt, inklusiv i halsen. Her kan det fylde så meget, at det simpelthen spærrer luftvejene”, fortæller Rune Frandsen.

Indflydelsen på resten af kroppen
Søvnapnø er ikke bare trættende og generende for partneren. Lidelsen er også medvirkende til en række følgesygdomme. Type 2-diabetes, inflammationer, blodpropper og dårligt immunforsvar er blot nogle af de følgesvende, søvnapnø kan have.

”Hvis hjernen ikke sover, er kroppen ikke rask. Derfor vil vores immunforsvar gå i stykker” siger Rune Frandsen.
På grund af træthed vil kroppens immunforsvar ikke længere kunne finde ud af, hvad den skal bekæmpe. Dermed vil man lettere blive syg. Det største problem ved søvnapnø er dog ikke den manglende søvn i sig selv. Den farligste påvirkning sker som bekendt på hjertet, som konstant er på over- arbejde, når kroppen har vejrtrækningsstop.

Søvnapnø og type 2-diabetes hænger også unægteligt sammen. ”Vi kan se, at folk, der reagerer dårligt på glukosebelastningstest (diabetestest), får det korrigeret, når de kommer i behandling for søvnapnø,” fortæller Rune Frandsen.

Flere behandlingsmuligheder

Mange kender til CPAP-maskinen som behandling mod søvnapnø. Det er den mest gennemprøvede behandling mod alle sværhedsgrader af søvnapnø. Man sover med en maske om natten, som forhindrer tillukning af luftvejene. De fleste er glade for CPAP, men for nogle kan den være svær at forliges med. Nogle føler ubehag ved at have noget på ansigtet, mens andre synes, den larmer.

Lider man af let til moderat søvnapnø kan en tandskinne være en alternativ behandlingsform. Den individuelt tilpassede tandskinne er en behandlingsform, der varetages i samarbejde mellem øre-, næse- og halslægen og en tandlæge der er uddannet indenfor området. Øre-, næse- og halslægen foretager søvnregistreringen, hvor tandlægen laver den tilpassede tandskinne på baggrund heraf. Under en søvnregistrering låner man udstyr med hjem, der registrerer, hvor mange gange der er ophold i søvnen, og den måler også vejrtrækning, puls og iltmætning i blodet. En søvnregistrering måler et AHI-tal (Apnø-Hypopnø-Index). Tallet er en beregning af, hvor mange ophold der er i søvnen om natten.

AHI-tal: Under 5: normalt, 5-15: let søvn- apnø, 15-30: moderat søvnapnø og over 30: svær søvnapnø.

Mikes historie

”Når jeg var på vej til arbejde i firmabilen, kunne jeg finde på at lukke øjnene, når jeg holdt stille i et lyskryds, fordi jeg var så træt. Og når jeg kom hjem, skulle jeg altid have en middagslur. Derudover var min kone træt af, at jeg snorkede hele tiden. Derfor kontaktede jeg min øre-, næse- og halslæge. Jeg blev både tilbudt CPAP- maskine og apnøskinne. Min kone sover meget let, og da CPAP’en larmer, gik det ikke. Derfor fik jeg apnøskinnen, og hele forløbet har fungeret rigtig fint. Nu snorker jeg stort set ikke mere, og min kone er blevet glad. Nu kan vi sove sammen igen.

Læs hele magasinet “Tandsundhed”

Magasinet ”Tandsundhed” er udarbejdet med et ønske om at højne sundheden. Ikke bare tændernes sundhed, men hele kroppens sundhed. Her kan du læse og downloade hele magasinet med samtlige de artikler om tandsundhed, sammenhængen mellem mundens og kroppens sundhed samt gode råd.