Tandlægerne Kold, Herning Implantat Center bliver en del af ORIS Tandlægerne

Den 1. april 2025 bliver logoerne skiftet hos Tandlægerne Kold, Herning Implantat Center, der skifter navn til  ORIS Tandlægerne Kold. Med Herning på landkortet, bliver ORIS Tandlægerne Kold den 17. klinik i ORIS. 

Tandlægeklinikken på Bryggergade 10 i Herning er en stor del af tandlægeparret, Simon og Louise Kolds liv igennem mange år – siden 2006 som medejere og fra 2014 som ene ejere. De har en stor passion for at skabe trygge og professionelle tandlægeoplevelser for patienterne, og nu har de besluttet at tage næste skridt i klinikkens udvikling, nemlig at indgå i ORIS Tandlægerne. Både de og personalet glæder sig til de mange muligheder, det bringer med sig.

”Vi glæder os utrolig meget over, at vi nu er blevet en del af ORIS Tandlægerne. Det var et naturligt valg at række ud til dem, da vi kender til deres fokus på kvalitet, høj faglighed og ordentlighed. Det er værdier, vi kan spejle os i.” lyder det fra Simon Kold.

Afspil video

ORIS Tandlægerne Kold, som er klinikkens nye navn, holder stadig til på Bryggergade 10, og navneskiftet får ingen betydning for patienterne, der stadig vil møde samme personale og faglighed. Klinikken danner arbejdsplads for godt 30 medarbejdere og favner alle tandlægefagets henvisningsspecialer under samme tag.

”At have en stor klinik er ikke et mål i sig selv, men vi ved, at branchens ambitiøse behandlere søger mod de største klinikker, fordi de har de bedste faglige muligheder. Hos ORIS Tandlægerne træder vi ind i et fagligt og socialt fællesskab, som ikke blot er inspirerende for os klinikejere, men også for vores personale på klinikken. Herudover får vi et bagland i ryggen, der hjælper os med de mange omkringliggende opgaver, så vi kan koncentrere os om det, vi brænder mest for – nemlig patienterne” afslutter Louise Kold.

Vi glæder os til samarbejdet med Simon og Louise og ikke mindst deres dygtige team. Velkommen til ORIS Tandlægerne.


Tilmeld dig vores nyhedsmail

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du os samtykke til løbende at sende dig nyheder og analyser om tandlægebranchen og ORIS Tandlægerne samt invitationer til arrangementer mv. pr. e-mail. Nyhedsbrevet sendes ikke fast, men udsendes når vi har nyt at fortælle. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Er du (sæt ét kryds)

Når du sender dine oplysninger til os og/eller tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om ORIS Tandlægernes behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik


×
Find klinik Book tid Ny patient Find tandlæge Menu