Hos ORIS Tandlægerne i Kolding står der nu en flot pokal og pynter på klinikken. Erhvervsprisen ”Succesvirksomhed 2025” kan minde teamet om den fantastiske rejse, de har været på over de seneste år. Der er blevet lagt mange kræfter i at opbygge en stærk tandlægeklinik til Koldings borgere, hvor ambitionen har været at skabe en rar atmosfære og tilbyde patienterne en professionel tandbehandling på højt fagligt niveau. Herudover har fokus været at skabe en fantastisk arbejdsplads for de over 30 medarbejdere.
Meget af personalet hos ORIS Tandlægerne i Kolding har været på klinikken i mange år og flere af dem har rødder i byen, hvilket styrker den lokale tilknytning og forståelse for byens behov. I dag rummer klinikken på Banegårdsgade kompetencer inden for alle tandlægefagets fagområder, og flere af tandlægerne beskæftiger sig udelukkende med ét fagområde, hvilket gør dem særligt dygtige på deres område. På den måde kan patienterne forvente et højt fagligt niveau i behandlingerne og en professionel tilgang, da behandlerne i høj grad samarbejder med hinanden på tværs af kompetencer.
I branchen ser vi flere steder en stigning i efterspørgslen på det tandfaglige personale – særligt i byerne væk fra Aarhus og København, men I takt med, at vi hos ORIS Tandlægerne i Kolding har fået skabt et stærkt fagligt miljø med mange fagspecialister og et stærkt team af tandplejere, har vi oplevet en stigning i antallet af uopfordrede ansøgninger. Det er glædeligt at have skabt en arbejdsplads, som mange gerne vil være en del af.
Anerkendelsen som ”Succesvirksomhed 2025” kan i høj grad tildeles vores dygtige medarbejderteam, som alle brænder for tandlægefaget og for den gode patientoplevelse. Det gælder både de dygtige receptionister, klinikassistenter, tandplejere og tandlæger.
En stor tak til BDO og Spar Nord for anerkendelsen – og ikke mindst til vores patienter og kolleger.
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du os samtykke til løbende at sende dig nyheder og analyser om tandlægebranchen og ORIS Tandlægerne samt invitationer til arrangementer mv. pr. e-mail. Nyhedsbrevet sendes ikke fast, men udsendes når vi har nyt at fortælle. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.
Når du sender dine oplysninger til os og/eller tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om ORIS Tandlægernes behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik