ORIS Tandlægerne er startet af en gruppe tandlæger, der sammen havde en stærk ambition om at gøre det bedst mulige for patienterne. Vi uddanner ikke alle til at kunne alt, men til at kunne noget forskelligt, så vi sammen kan det hele. Alt sammen for at sikre det bedste til dig og dine tænder.
ORIS betyder “mundens” på latin. Derfor hedder vi ORIS Tandlægerne. Det er ikke tilfældigt, at der i O’et i vores logo er en taleboble. Det vigtigste er nemlig samarbejdet mellem dig og os. Det er tilliden, dialogen og samarbejdet, der skaber forudsætningerne for den bedste tandsundhed for lige netop dig. Tandsundheden hører under den del af sundhedsvæsenet, der ikke er 100% offentlig finansieret. Derfor er dialogen om dine prioriteter afgørende, så der kan fokuseres på de løsninger, der passer til dig og ikke alt muligt andet. I magasinet forsøger vi at løfte vidensniveauet om betydning af god tandsundhed, behandlingsmuligheder og om besøget hos tandlægen generelt. Jo mere indsigt du har i dine muligheder hos tandlægen, kombineret med vores faglighed og evne til at sikre den rigtige behandling, desto bedre forudsætning for din sundhed.