Der er blevet knoklet på højtryk for at få lokalerne til den nye tandlægeklinik klar til den 1. juli 2024. Med 10 behandlerrum, knap 20 medarbejdere og nyeste digitale udstyr kommer klinikken til at kunne håndtere et bredt spektrum af tandlægefaglige ydelser og flere muligheder for patienterne.
”Vi glæder os meget til at Dorte, Sonja og resten af teamet flytter ind på klinikken. Vi deler alle den samme tilgang til patienterne, hvor faglighed og ordentlighed er afgørende”. Lyder det fra den ene af de fire klinikejere, Claus Smed.
Tandlægerne Dorte Cederbek og Sonja Svejstrup startede deres bekendtskab i Kristiansand, og det gode samarbejde tæller nu 34 år. I 2008 lavede de en større opbygning i Klinikhuset på Ll. Sct. Mikkelsgade, og nu overlader de matriklen til regionen, som har købt grunden med henblik på at opføre et nyt psykiatrisk sygehus.
Dorte og Sonja har været glade for hverdagen i klinikhuset, men glæder sig til sammenlægningen og de mange muligheder, det bringer med sig: