Det at kunne tilbyde patienterne ”alt under samme tag” er et fortsat brændende ønske for ledelsen og personalet på klinikken. Det er trygt for patienterne at kende personalet og huset. Der er gratis parkering og det er nemt at komme til tandlæge, når det er i byen.
Initiativerne er fortsat mange på klinikken. Klinikken er i en rigtig god udvikling, der er høj medarbejdertrivsel og patienttilfredshed. Tidligere klinikejer Inge Kjær Andersen er gået på velfortjent pension, men stafetten er endnu ikke givet videre til rette vedkommende. Da der fortsat er stor patienttilgang til klinikken, er de netop nu på udkig efter dygtige tandlæger, tandplejere og klinikassistenter, så de mange patienter fortsat kan gå til tandlæge i Sæby.
Prisen som succesvirksomhed er en anerkendelse af en flot indsats fra både personale og ledelse, der alle gerne vil det bedste for patienterne. Det sender et flot signal til både personale og patienter at have den flotte pris stående på en lokal tandlægeklinik i Sæby.