Det er i dag muligt at erstatte en eller flere mistede tænder med et tandimplantat, der sikrer dig at dine tænder har samme funktionsevne og udseende, som du kender det fra naturlige tænder.
Et tandimplantat er en kunstig rod som består af en titaniumskrue, et forbindelsesled og en tandkrone. Skruen opereres ned i kæbebenet, som en kunstig tandrod, der sikrer, at implantatet er holdbart og stærkt. Skruen er fremstillet af titanium, der er et bio-kompatibelt materiale, hvilket betyder, at væv og knogler ikke reagerer allergisk overfor skruen, men derimod sikrer, at den gror naturligt ind i din kæbeknogle.
Tandimplantatet vil, efter en helingsperiode på ca. 8-12 uger, være en velintegreret del af din kæbe og have funktion som en naturlig tandrod, så du kan tale og tygge ganske ubesværet. Implantatbehandlingen kan udføres for en enkelt manglende tand eller til restaurering af hele tandsættet. Det er således muligt at sætte fastsiddende tandbroer eller aftagelige tandproteser på tandimplantatet såvel som en enkelt tandkrone. Fælles for alle løsninger er, at du hverken vil kunne se eller mærke forskel på dit implantat og dine andre tænder. Vi gør vores bedste for, at du ikke oplever smerter eller ubehag under implantatbehandlingen gennem lokalbedøvelse.
Vi anvender et af Verdens absolut bedste systemer fra firmaet Straumann, der stiller livsvarig garanti på selve implantatet.
Hvis du mister nogle af dine tænder begynder kæbeknoglen at nedbrydes og tandstillingen bliver ustabil. Når kæbeknoglen nedbrydes falder ansigtet med tiden sammen og man ser hurtigt ældre ud.
Når man fjerner tænder:
Før en eventuel behandling med implantater vil din ORIS tandlæge altid foretage en forundersøgelse af dine tænder og tage et røntgenbillede af tænder og kæber. Det skal sikre, at vi tilbyder den rette behandling, der giver et tilfredsstillende resultat, der passer til dine behov. Behandling med tandimplantater er muligt for langt de fleste mennesker, men det er dog en forudsætning, at kæbeknoglen er sund og rask, så den kan modtage implantatet.
Vi vil foretage en kontrol efter din implantatbehandling, hvor vi undersøger om implantatet heler fint op, så du kan få din permanente tandprotese, tandkrone eller tandbro monteret, når den er tilbage fra laboratoriet. Herefter vil du modtage grundig vejledning i, hvordan du vedligeholder dine nye implantater, så du kan få glæde af dit nye implantat i mange år frem. Har du spørgsmål til behandlingen, er du altid velkommen til at kontakte en af ORIS Tandlægernes klinikker.
Læs mere om tandimplantater