Klinikkoordinator på alle ORIS-klinikker

I 2020 satte vi os for, at der skulle være en klinikkoordinator på alle ORIS-klinikker. Dels for at kunne aflaste klinikejerne, men også for at optimere erfaringsudvekslingen på tværs af klinikkerne. Flere af klinikkerne havde i forvejen en klinikkoordinator, hvor vi på andre klinikker fik udpeget en til opgaven. Gruppen af klinikkoordinatorer mødtes første gang til en fælles klinikkoordinatordag i Lystrup, hvor ORIS Tandlægerne har hovedkontor. Her var dagens formål primært at lære hinanden bedre at kende og erfaringsudveksle på tværs af klinikkerne.

I dag har vi en gruppe dygtige klinikkoordinatorer, der jævnligt mødes på Teams, hvor der bliver drøftet aktuelle emner, delt erfaringer på tværs af klinikkerne og udvekslet gode råd og input.
Det er en fornøjelse at opleve, at klinikkoordinatorerne rækker ud efter hinanden, arrangerer inspirationsbesøg hos hinanden og deler diverse dokumenter med hinanden, så alle ikke behøves at opfinde den dybe tallerken. Deres engagement er meget inspirerende.  

Vidensdeling og mange nyttige inputs til vores dagligdag

”Som ansat i ORIS føler jeg at være en del af noget større, fordi jeg blandt andet indgår i gruppen for klinikkoordinatorer. Jeg føler, jeg har klinikkoordinator-kolleger lige i nærheden, fordi vi let kan tilgå hinanden på Tandhjulet (vores intranet), på mail eller telefon. Når vi i gruppen er repræsenteret fra alle ORIS-klinikker oplever jeg, at vi kan bruge ”best practice” til mange daglige elementer, som optimerer, forbedrer og skaber et godt fundament for klinikken, patienterne og vores ansatte. Vi har videomøder over teams hver måned, hvor der er planlagt en agenda og en tovholder, som skriver referat. Disse møder bidrager med meget vidensdeling og mange nyttige inputs til vores dagligdag.
Jeg sætter stor pris på den form af kommunikation mellem vores ORIS-klinikker. Vi har sparring og kontakt med hindanen på tværs af Danmark nærmest på ugebasis. Tidligere følte jeg lidt, at vi alle var konkurrenter, men nu er vi blevet kolleger og vi lærer rigtig meget af hinanden”. 



Caroline Kristensen
Klinikkoordinator
ORIS Tandlægerne i Sæby

Tak fordi du læste med

Hvis du har kommentarer til artiklen, input til emner, der kunne være relevante at tage op eller blot har lyst til at høre mere, så hører jeg meget gerne fra dig. Du er velkommen til at sende mig en mail eller ringe.

Har du endnu ikke set seminaret omhandlende Dansk Tandsundhed 2030 kan du finde det her: oris.dk/tandsundhed


Søren Bach
Direktør, ORIS Tandlægerne
Mobil: 61 68 11 12, Mail:


Tilmeld dig vores nyhedsmail

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, giver du os samtykke til løbende at sende dig nyheder og analyser om tandlægebranchen og ORIS Tandlægerne samt invitationer til arrangementer mv. pr. e-mail. Nyhedsbrevet sendes ikke fast, men udsendes når vi har nyt at fortælle. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Er du (sæt ét kryds)

Når du sender dine oplysninger til os og/eller tilmelder dig vores nyhedsbrev behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om ORIS Tandlægernes behandling af personoplysninger i vores persondatapolitik

×
Find klinik Book tid Ny patient Find tandlæge Menu