Den rigtige løsning hvis du mister en tand

En tabt tand er mere end bare en gene. Det kan over tid påvirke din evne til at spise, som du gør i dag. Mangler du en tand kan det give et skævt bid med smerter som resultat.

Den rigtige løsning, hvis du mister en tand, vil oftest være et tandimplantat med krone. Hermed kan du erstatte tanden fuldstændigt og bevare et flot smil hele livet.

Vi ser desværre ofte, at den rigtige løsning fravælges, fordi prisen på de traditionelt dyre implantatbehandlinger har været for høje. Det har vi gjort op med i ORIS, så du med ORIS FairPris kun betaler for det, du har brug for. Ikke alle patienter er ens, og ikke alle behandlinger er lige lette eller svære at foretage. 

Hvornår er et implantat med krone nødvendigt?

Hvis du mister en tand, eller oplever gener med løstsiddende tænder, vil den rigtige løsning for dig oftest være et implantat med krone.

Et implantat er en kunstig tandrod, der sættes ind i kæben og som herefter gror fast. Oven på implantatet monteres en krone så det fremstår som en naturlig tand.

© Institut Straumann AG, 2015. All rights reserved. By courtesy of Institut Straumann AG

I dag er det muligt at lave behandlingen så godt, at der næsten ikke føles eller ses forskel.

Hvad sker der, hvis jeg ikke får et implantat og krone?

Hvis du går rundt med en manglende tand i længere tid vil du kunne opleve, at de resterende tænder begynder at flytte sig.

En manglende tand kan have kosmetisk betydning men kan også medføre at de resterende tænder flytter sig. Dette kan resultere i et dårligere bid, spændinger og smerter.

© Institut Straumann AG, 2015. All rights reserved.
By courtesy of Institut Straumann AG

Er denne tilstand først indtruffet er det meget kompliceret at rette op på igen.

Det handler derfor om at vise rettidig omhu.

Du bør altid tale med din tandlæge om, hvad der er den rigtige løsning for dig. Er tænderne omkring den tabte tand i dårlig tilstand kan en bro ligeledes være en løsning.

Hvad vil det koste mig?

Vi kommer ikke uden om at tale prisen. Tænder er individuelle og sværhedsgraden af behandlingen varierer fra person til person. Vi henviser derfor til, at du kontakter din ORIS klinik for at få en snak om netop dit behov. Fordi der kan være variation og forskellige behov for røntgen, CT-scan og bedøvelse får du altid et prisoverslag inden du endeligt beslutter dig. 

Vores ORIS fair-pris model betyder, at hvis det er ligetil at få implantat og krone sat i, skal det være billigere end hvis der skal en større eller flere operationer til. Det synes vi er fair.

Derfor benytter vi os af den internationalt anerkendte SAC skala, når vi finder ud af, hvilken behandling du skal have. Det betyder, at du får en fair og videnskabelig vurdering af, hvilken kategori, du passer ind i.

Du kan læse mere om ORIS’ mission om at tilbyde alle patienter bedre og mere tandsundhed for pengene her.

Ofte stillede spørgsmål:

×
Find tandlæge
Menu