Book tid
Danskernes prioritering
af deres tandsundhed
Hyppigere tandlægebesøg medfører bedre tandsundhed og lavere livstidsforbrug hos tandlægen
I denne artikel beskæftiger vi os primært med kapitel 1 fra rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030”, der omhandler udviklingen i efterspørgslen af dentalydelser samt krav fra patienterne. Har du lyst til at se eller gense onlineseminaret om rapporten, kan du tilgå det her: https://oris.dk/tandsundhed/.
Online-seminaret indeholder kun brudstykker af den fulde rapport, og netop derfor finder vi det relevant at dele mere detaljeret indhold med jer. Rapporten blev udarbejdet i efteråret 2019, og vi ser derfor allerede ind i en række opdateringer af tallene.
Denne artikel består af uddybende elementer fra rapporten, opdaterede tal fra Danmarks statistik samt egne data på baggrund af ORIS Tandlægernes egne klinikker.
I artiklen har vi valgt at dykke ned i de parametre, der har betydning for befolkningens prioritering af deres tandsundhed. Senere kommer vi til beskrivelsen af de forskelle, der ligger i prioriteringen af tandsundheden baseret på Danmarks Statistik. Vi har valgt at dykke ned i køn og alder samt suppleret med egne observationer, som vi mener giver interessante betragtninger. God læselyst!
Ifølge Danmarks Statistiks seneste opgørelse ser vi, ikke overraskende, at kvinder går hyppigere til tandlæge end mænd. De seneste tal fra 2020 viser, at kvinder hele livet igennem går oftere til tandlægen end mændene. Et adfærdsmønster vi ser lignende blandt besøgende hos den praktiserende læge.
Kvinderne har glæde af deres hyppige besøgsfrekvens – både i forhold til tandsundhed og økonomi
Baseret på ORIS Tandlægernes egne registreringer, står kvinderne samlet for 52,7 % af omsætningen på vores klinikker, men udgør 54,3 % af de personer, der besøger ORIS klinikkerne årligt, dvs. kvinderne kommer oftere, men har på trods heraf færre udgifter til tandplejen end mændene.
Ser vi på det gennemsnitlige forbrug, er det værd at bemærke, at kvinderne frem til de er 40 år, i gennemsnit ofrer mere end mændene hos tandlægen.
Når de har passeret 40 år, overtager mændene og står herefter for det største forbrug pr. år, og over et livsforløb har de også et højere forbrug hos tandplejen end kvinderne. En nærliggende konklusion er, at kvindernes hyppigere besøgsfrekvens i de tidligere år medfører så meget forbedret tandsundhed, at deres gennemsnitlige livsforbrug på tandplejen ender med at blive lavere end de mænd, der opsøger tandlægen.
Her eksemplificeres det med mænd/kvinder, men pointen er, at hyppigt besøg gennem hele livet samt en investeringsvillighed specielt i de yngre år medfører bedre tandsundhed og lavere livstidsforbrug på tandpleje.
Når vi ikke tør konkludere ovenstående, skyldes det, at vi ikke kan følge den samme person over perioden og dermed ikke kan konkludere med sikkerhed, at yngre mænd for 20 år siden havde
samme adfærdsmønster som i dag. Vores hypotese er dog, at kvindernes hyppigere besøg hos tandlægen samt en forhøjet investering i de yngre år, er den medvirkende årsag til et efterfølgende lavere forbrug på tandpleje over deres samlede livstid.
Hvis vi tillader at lægge denne konklusion til grund, er der tilsyneladende også et økonomisk argument i at opfordre alle, særligt mændene, til vedholdende regelmæssigt tandlægebesøg allerede fra de tidligere år.
Antal besøgende hos tandlægen faldt i 2020
I rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030” havde vi en model med fra Danmarks statistik, der illustrerede, at der i 2018 var 53,9% af befolkningen der besøgte tandlægen. De opdaterede tal for 2020 viser dog et fald, da kun 51,7% af befolkningen over 18 år besøgte tandlægen. Vi formoder, at dette fald i besøgende skyldes COVID-19, da vi i 2020 kiggede ind i en delvis nedlukning af tandlægeklinikkerne og efterfølgende en række afbud fra patienter, der var utrygge ved hele situationen.
Ovenstående model viser et fald i antal besøgende fra 2009 til 2014, hvilket må tilskrives ændringen i tilskudsreglerne til voksentandplejen, som fandt sted i denne periode. Dette kan dog ikke være eneste forklaring, da faldet ses at være signifikant, hvorfor vi på baggrund af en dialog er enige med tandlægeforeningen i, at der må have været en ændring i opgørelsesmetoden fra Danmarks Statistik. Fra 2014 til 2018 så vi en stigning i antallet af besøgende, som også havde været forventet fortsat stigende, såfremt vi ikke havde været ramt af COVID-19.
Nedgangen på 2,2 %-point i Corona-året 2020 er i overensstemmelse med vores egne registreringer og en naturlig konsekvens af den delvise nedlukning, da vi for 2020 hos ORIS Tandlægerne konstaterede en omsætningsnedgang på cirka 1 % samt en svag stigning i omsætning pr. patient.
I rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030” udfordrede vi dog tallene fra Danmarks Statistik og konkluderede, at Danmarks Statistiks beregningsmodel ikke er korrekt. Dette ved en krydstabulering med blandt andet kontrolstatistikken, hvorefter vi kunne konkluderede, at andelen af befolkningen, der besøgte tandlægen i 2018 var 60 % og ikke 53,9 % som opgjort ved Danmarks Statistik.
I grafen nedenfor ses besøgene fordelt på køn, hvor det illustreres i 2018, at 57,6% af kvinderne besøgte tandlægen, hvor det tilsvarende tal for mænd kun var 50,1%. De opdaterede tal for 2020 viser som nævnt at 51,7 % af befolkningen besøgte tandlægen. Heraf 48 % af mændene og 55,4 % af kvinderne. Det bekræfter igen hypotesen om, at der således fortsat er stor forskel imellem kvinder og mænds opfattelse af behovet for at gå til tandlæge, hvilket også er tilsvarende kvinders behov og adfærd indenfor andre sundhedsmæssige og kosmetiske områder.
Signifikant forskel på kvinder og mænds behandlingsmønster
Kigger vi eksempelvis på implantater, ser vi også i ORIS Tandlægernes egne tal, at kvinder hele livet igennem frem til 80-års alderen får isat flere implantater end mændene.
Selvom kvinderne, der besøger tandlægen, i gennemsnit bruger mindre hos tandlægen end tilsvarende mænd, er der alligevel indenfor deres budget plads til et signifikant større forbrug på dyrere løsninger, så som implantater. Vi ser blandt andet at kvinder i aldersgruppen 71-80 år får lavet 40 % flere implantater end mændene.
Opdatering på kædedannelser i Danmark (estimat)
I rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030” anslog vi i 2019, at 22% af dentalomsætningen kom fra kæderne. I dag vurderer vi, at 27,5 % af omsætningen kommer fra kæder, hvilket er i tråd med den forventede udvikling. Såfremt denne tendens fortsætter, vil 50% af dentalomsætningen komme fra kæder i 2029/2030. Det vil sige, at vi ser ind i en udvikling, der er i tråd med det, vi havde forudset i rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030”. Den fremtidige udvikling i kædedannelse er naturligvis usikker. Dog har vi konstateret, at efter corona-udfordringerne i 2020 har interessen for et andet klinikejerliv været stigende.
Ønsker du at læse hele kapitel 1 fra rapporten ”Dansk Tandsundhed 2030”, så har du mulighed her:
Nyhedsmail
Tilmeld dig ORIS Tandlægernes nyhedsmail og få direkte besked, når vi har nye artikler og nyheder. Hvis du blot udfylder formularen her, så modtager du automatisk vores næste nyhedsmail. Du kan altid framelde dig, hvis du ikke ønsker nyheder fra os.
Med nyhedsmailen ønsker vi at sætte kendsgerningerne i fokus, og vi opfordrer jer til at komme med jeres kommentarer på emnerne, så vi kan få en drøftelse om branchens fremtid. Vi bestræber os på at bibringe branchen viden baseret på facts, så der kan træffes bedre beslutninger på et oplyst grundlag.
ORIS hovedkontor
8520 Lystrup