Narkose

– fuld narkose eller sedation

Fuld narkose eller sedation til tandbehandling

På udvalgte ORIS-klinikker tilbyder vi fuld narkose og sedation til tandlægebehandlinger i samarbejde med speciallæger.
Se her hvilke ORIS klinikker, der tilbyder narkose og sedation.

Hvem kan tilbydes fuld narkose eller sedation til tandbehandling?

Fuld narkose eller sedation kan tilbydes stort set alle, der ønsker dette til tandbehandlinger.

Dog er det mest oplagt for patienter, som er særligt nervøse eller bange for tandbehandlinger. Desuden er fuld narkose og sedation også velegnet til større kirurgiske indgreb såsom implantater eller fjernelse af ”vanskelige” visdomstænder.

Der findes to typer af narkose til tandbehandlinger:

Fuld narkose

Fuld narkose, hvor du får bedøvelsesmedicin og smertestillende medicin, hvorefter en dyb søvn indtræder.

Medicinen får du via et drop, som anlægges i hånden eller armen af narkoselægen. Du mærker eller hører intet til tandlægens arbejde. Under hele forløbet er du nøje overvåget af narkoselægen, der hele tiden er til stede i behandlingsrummet og sikrer korrekt narkosedybde samt holder øje med dine vitale værdier (blodtryk, hjerterytme, puls og iltmætning) under hele forløbet.

Efter tandbehandlingen vil du igen blive vækket fra den dybe søvn og herefter blive flyttet til en opvågningsplads, hvor en specialuddannet opvågningsassistent vil holde øje med dig og sikre et stille og roligt opvågningsforløb, inden du må komme hjem igen, ledsaget af din pårørende.

Sedation

Sedation eller rus går ud på at give dels smertestillende og dels beroligende medicin i et drop anlagt i hånden eller armen af narkoselægen. Derefter vil tandlægen/kirurgen også give supplerende lokalbedøvelse inden tandbehandlingen. Som patient vil du befinde dig i en drømmeverden, hvor du er halvvågen under hele behandlingen. Du trækker hele tiden selv vejret og kan samarbejde, fx til at åbne munden, og kan hurtig ”bringes til overfladen” igen. Under sedation er du nøje overvåget af narkoselægen, der er til stede under hele behandlingen. Efterfølgende vil du blive flyttet til en opvågningsplads, hvor en specialuddannet opvågningsassistent vil holde øje med dig og sikre et stille og roligt opvågningsforløb, inden du må komme hjem igen, ledsaget af din pårørende.

Sedation er et rigtig godt alternativ til dig, som ikke ønsker at være i fuldstændig dyb søvn. Eftersom du ikke er ”helt væk” som ved fuld narkose, vil påvirkningen af dig også være meget mindre bagefter. Du vil hurtig være frisk igen og vil hurtig kunne gå fra klinikken med en god, positiv følelse i kroppen. En anden fordel ved sedation er, at du ofte vil kunne tåle sedation, selvom du ikke kan tåle fuld narkose pga. en kronisk sygdom.

Om den tandbehandling, du skal have, er bedst egnet til enten fuld narkose eller sedation afklares bedst i dialog med din tandlæge og/eller narkoselægen.

Sammen med tandlægen vil der blive gennemgået behandlingsplan og prisoverslag. Herefter vil vores narkosekoordinator gennemgå alle de praktiske forhold med dig, så du nøjagtig ved, hvad der skal ske og er helt tryg med forløbet.

Du vil i denne sammenhæng også skulle udfylde et spørgeskema, som narkoselægen vil gennemgå for at sikre, at du vil kunne tåle fuld narkose eller sedation.

Du skal have en pårørende med

Uanset om du er i fuld narkose eller sedation skal du have en pårørende med på klinikken. De skal have afsat tid til at blive på klinikken under hele dit behandlingsforløb. Ligeledes skal din pårørende ledsage dig hjem igen, da du bl.a. ikke selv må køre bil.

De fleste kan få narkose uden særlige hensyn

Vi kan tilbyde fuld narkose til langt de fleste patienter uden særlige hensyn. Dette gælder dig, der er rask uden øvrige sygdomme eller dig, der har en kendt mild sygdom uden betydelige funktionel begrænsning så som velbehandlet blodtryk, stofskiftesygdom eller overvægt (BMI<40).

Disse ORIS klinikker tilbyder fuld narkose og sedation:


×
Smile Design Book tid Ny patient Find tandlæge Menu